I anledning af fireårsdagen for krigen i Ukraines begyndelse (24. februar) sættes der fornyet fokus på den humanitære katastrofe, som enhver krig er, med en todelt begivenhed. Billetindtægterne går ubeskåret til ofrene for krigen i Ukraine. Første afdeling er en talk med tidligere minister og Europaekspert Lykke Friis som moderator, hvor også journalist Adam Holm, der selv har rejst i og skrevet om det krigshærgede Ukraine, medvirker. Her fortælles både om baggrunden for krigen, men også om situationen som den er lige nu, mens disse linjer skrives og læses. Der arbejdes på at få et live-feed med direkte interviews fra Ukraine, blandt andet med en ganske almindelig familiefar, der uventet blev soldat og har været spærret inde bag de russiske styrkers linjer i mere end to år.
Anden afdeling er en koncert, hvor Benjamin Koppels requiem, STORY OF MANKIND, bliver opført. Musikken er komponeret på inspiration fra fotos fra krigen i Ukraine af den internat...
I anledning af fireårsdagen for krigen i Ukraines begyndelse (24. februar) sættes der fornyet fokus på den humanitære katastrofe, som enhver krig er, med en todelt begivenhed. Billetindtægterne går ubeskåret til ofrene for krigen i Ukraine. Første afdeling er en talk med tidligere minister og Europaekspert Lykke Friis som moderator, hvor også journalist Adam Holm, der selv har rejst i og skrevet om det krigshærgede Ukraine, medvirker. Her fortælles både om baggrunden for krigen, men også om situationen som den er lige nu, mens disse linjer skrives og læses. Der arbejdes på at få et live-feed med direkte interviews fra Ukraine, blandt andet med en ganske almindelig familiefar, der uventet blev soldat og har været spærret inde bag de russiske styrkers linjer i mere end to år.
Anden afdeling er en koncert, hvor Benjamin Koppels requiem, STORY OF MANKIND, bliver opført. Musikken er komponeret på inspiration fra fotos fra krigen i Ukraine af den internationalt anerkendte fotograf Jan Grarup og tekster af journalist Adam Holm, der sammen har rejst rundt i de krigshærgede områder og har dokumenteret et land og en befolkning i knæ. Disse fotos mindede meget om fotos fra første verdenskrig, de samme skyttegrave, de samme afbrændte træer, de samme smadrede huse, de samme lig i gaderne. Koppels requiem er derfor både baseret på tekster fra første verdenskrig, af den franske poet Guillaume Apollinaire, der selv døde af sine kvæstelser fra krigen, men også på nye tekster af de to danske nulevende digtere Thomas TT Krag og Morten Søndergaard.
Musikken ledsages af Jan Grarups bevægende fotos på storskærm.
Værket har fået fremragende anmeldelser og udkom sidste år med Randy Brecker på trompet....
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.