En syngende mbalax-diva, en sabarspillende percussion-veteran og en producerende techno-pioner bag scenen. Alle præger de den fremaddrivende lyd, der kendetegner Mark Ernestus’ Ndagga Rhythm Force. Bandet er kendt som et eksplosivt, frigørende, ja nærmest trancefremkalende liveact. Kom og få syn for sagn på ALICE under Copenhagen Jazz Festival 2025.
Over et minimalistisk beat driver sabar-trommernes polyrytmer frem. Tryllebindende historiefortælling sunget på wolof flettes ind og ud af musikalske improvisationer. Velkommen til en koncert med Mark Ernestus’ Ndagga Rhythm Force – et band som vi godt tør garantere, det ikke bliver muligt at stå stille til. Det hele begyndte i 2011. Mark Ernestus, som havde konsolideret sit navn på den tyske elektroniske musikscene i bands som Basic Channel, Rhythm & Sound og Hard Wax fame, ville lære mere om musikgenren mbalax. Derfor tog han til Vestafrika, hvor den polyrytmiske blandingsgenre blandt andet stammer fra. Nærmere be...
En syngende mbalax-diva, en sabarspillende percussion-veteran og en producerende techno-pioner bag scenen. Alle præger de den fremaddrivende lyd, der kendetegner Mark Ernestus’ Ndagga Rhythm Force. Bandet er kendt som et eksplosivt, frigørende, ja nærmest trancefremkalende liveact. Kom og få syn for sagn på ALICE under Copenhagen Jazz Festival 2025.
Over et minimalistisk beat driver sabar-trommernes polyrytmer frem. Tryllebindende historiefortælling sunget på wolof flettes ind og ud af musikalske improvisationer. Velkommen til en koncert med Mark Ernestus’ Ndagga Rhythm Force – et band som vi godt tør garantere, det ikke bliver muligt at stå stille til. Det hele begyndte i 2011. Mark Ernestus, som havde konsolideret sit navn på den tyske elektroniske musikscene i bands som Basic Channel, Rhythm & Sound og Hard Wax fame, ville lære mere om musikgenren mbalax. Derfor tog han til Vestafrika, hvor den polyrytmiske blandingsgenre blandt andet stammer fra. Nærmere bestemt til Senegal. Optagelserne fra en spontan session i Dakar tog han med hjem til Berlin, mixede dem, og udgav dem på albummerne ‘800% Ndagga’ og ‘Ndagga Versions’. Siden har projektet (der dengang hed Mark Ernestus presents Jeri-Jeri) grebet om sig, og er blevet til det eksplosive, frigørende, ja nærmest trancefremkalende liveact, som du kan opleve på ALICE under Copenhagen Jazz Festival 2025.
På det seneste har Mark Ernestus’ Ndagga Rhythm Force spillet 3 udsolgte shows på jazz-spillestedet Cafe OTO i London samt på Durchlüften Festival i Berlin, Shambala Festival i Northamptonshire og Oslo Jazz Festival. Og bandet er særligt interessante at følge netop nu. Med albummet ‘Khadim’, som udkommer i år, begiver de sig nemlig i en ny retning. På albummet finder man fire ekspansive og vævende musiknumre, som bringer mindelser om den minimale og dubbede techno, som producer Mark Ernestus blev kendt for i duoen Rhythm & Sound. Se frem til at opleve mbalax-divaen Mbene Diatta Seck, percussion-veteranen Bada Seck og endnu flere fra Dakars musikscene til en koncertaften du sent vil glemme.
Sagt om Mark Ernestus’ Ndagga Rhythm Force:
“Mark Ernestus (…) har kastet sig ud på dybt vand og fundet guld. Han tog nemlig til Senegal og synes at have genopfundet ndagga-musikken, bedre kendt som mbalax. Men vel at mærke i sin mest rootsy form, helt ind til benet, hvor gnistrende eksplosioner på sabartrommer blandes med djembe og den “talende” tama-tromme. Pladen her er en åbenbaring.” – Torben Holleufer i GAFFA (Om albummet ‘800% Ndagga’)
“Ernestus’s Senegalese projects — first as Jeri-Jeri and now with the slightly more streamlined Ndagga Rhythm Force — feel less like a techno master taking a passing fancy in African music and more of an attempt to grapple with this centuries-old music on its own terms” – Andy Beta i Pitchfork (Om albummet ‘Yermande’...
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.