Jorden Rundt - En musikalsk verdensrejse

Tag jeres børn med på en musikalsk verdensrejse. “Jeg tror, morfar er faldet i søvn” hvisker Malene, mens hun forsigtigt bevæger sig ind på loftet. Med lys i øjnene nærmer hun sig globussen og morfars gamle rejsekuffert, som hun straks går på opdagelse i. Morfar har rejst hele jorden rundt og hjembragt souvenirs, som hver især kan åbne en fortælling, der foldes ud igennem ord, sang og musik. Så snart destinationen er valgt, tændes fantasien, og rejsen foldes ud i en hvirvelvind af fortællekunst, råswingende spil og sang, sladrende soli, dans langs stolerækkerne og meget mere…
Line up:
- Malene Kjærgård (vokal), Maj Berit Guassora (trompet), Regin Fuhlendorf (guitar), Tobias Dall (kontrabas), Victor Dybbroe (percussion)