Koncerten er afsluttet

DakhaBrakha





DakhaBrakha blev dannet i 2004 på Kyiv Center for Samtidskunst af den avantgardistiske teaterinstruktør Vladyslav Troitskyi. Siden da har Kyiv-kvartetten turneret verden rundt med deres eksperimenterende fortolkning af ukrainsk folkemusik, hvor dunkende trommer, murrende cello, vokalharmonier, blues og intense rytmer kolliderer i bandets selvopfundne genre ethno-chaos – en kraftfuld og sanselig koncertoplevelse, der både rammer kroppen og går i sjælen.

Kvartetten optræder i traditionelle ukrainske klædedragter med høje lammeulds-hatte og et teatralsk nærvær, der trækker tråde til deres rødder i performancekunsten og giver deres optrædener en næsten rituel karakter.Bandet kunne netop fejre sit 20-års jubilæum og har tidligere været forbi Danmark med udsolgte koncerter og en eksplosiv optræden på Roskilde Festival.

Den 14. juli indtager de Bremen Teater med deres anmelderroste album Alambari i tourkufferten‍