Titlen på Jacob Anderskovs ensemble “Emerald” refererer både til en farve og en ædelsten. Kompositionerne er inspireret af symmetriske organisationsstrukturer fra naturen, som vi blandt andet finder dem i søstjerner, koraller og ædelsten. Selv om den indre symmetri i musikken ikke er umiddelbart hørbar, resulterer den i en gådefuld afdæmpethed, ikke ulig vores associationer med de søstjerner og koralrev, som menneskeheden er så utroligt dårlige til at passe på. Kompositioner og improvisationer oscillerer mellem det spektrale (her i betydningen: det overtone-orienterede, posthumane), og det ekspressive (her et kropsliggjort, sjæleligt udtryk med baggrund i menneske-
lige oplevelser).