Gilsons (BRA)
Gilsons bygger videre på arven fra deres far og bedstefar, Gilberto Gil – en af hovedskikkelserne i den ikoniske tropicália-bevægelse og en af de største navne inden for brasiliansk populærmusik (Música Popular Brasileira). Trioen blev dannet i 2018, og repræsenterer to generationer af en af Brasiliens mest elskede musiklegender – hans søn José Gil og børnebørnene Francisco og João Gil.
Med deres unikke og varme blanding af poprock, samba, reggae og rytmer fra det nordøstlige Brasilien har Gilsons skabt en lyd, der balancerer det moderne og det traditionsrige. Siden det Latin Grammy-nominerede debutalbum “Pra Gente Acordar” (2022) har trioen markeret sig som en markant ny stemme – både på hjemlandets musikscene og blandt et internationalt publikum med koncerter i resten af verden.
I år udkommer Gilsons’ opfølger til det populære første album, og i den anledning drager trioen på en verdensomspændende turné, der også når f...