Det er en sjældenhed, at to jazzguitarister af denne kaliber finder sammen i en duo som i tilfældet med Peter Bernstein og Jesse Van Ruller. Begge har været en del af eliten af moderne jazz i årevis, modtaget anerkendelse af bl.a. Jim Hall, og begge har med brillant teknisk overskud og forankret i jazzguitarens historie fundet nye veje gennem improvisation. Siden de mødtes for første gang i 1995 har de spillet sporadisk sammen, men i år er de på en europæisk turné, der også lægger vejen forbi Montmartre.
Siden starten af 1990’erne har Peter Bernstein tilhørt den absolutte elite indenfor New Yorker-jazz. Dette har han bevist gennem sit duo-samarbejde med pianisten Brad Mehldau, som sideman for fx. Diana Krall og Dr. Lonnie Smith, såvel som i sin trio med Larry Goldings og Bill Stewart.
Jesse van Ruller vandt den prestigefyldte Thelonious Monk Award i Washington i 1995. Juryen, bestående af Pat Metheny, John Scofield. Jim Hall, Pat Martino o...
Det er en sjældenhed, at to jazzguitarister af denne kaliber finder sammen i en duo som i tilfældet med Peter Bernstein og Jesse Van Ruller. Begge har været en del af eliten af moderne jazz i årevis, modtaget anerkendelse af bl.a. Jim Hall, og begge har med brillant teknisk overskud og forankret i jazzguitarens historie fundet nye veje gennem improvisation. Siden de mødtes for første gang i 1995 har de spillet sporadisk sammen, men i år er de på en europæisk turné, der også lægger vejen forbi Montmartre.
Siden starten af 1990’erne har Peter Bernstein tilhørt den absolutte elite indenfor New Yorker-jazz. Dette har han bevist gennem sit duo-samarbejde med pianisten Brad Mehldau, som sideman for fx. Diana Krall og Dr. Lonnie Smith, såvel som i sin trio med Larry Goldings og Bill Stewart.
Jesse van Ruller vandt den prestigefyldte Thelonious Monk Award i Washington i 1995. Juryen, bestående af Pat Metheny, John Scofield. Jim Hall, Pat Martino og Mark Whitfield var af den opfattelse, at Jesse er et af de mest lovende talenter i sin tid. Samme år dimitterede han summa cum laude fra Hilversums konservatorium. Siden da har han samarbejdet med mange af verdens førende jazzmusikere. Han blev nomineret til Ducth Bird og Edison Awards flere gange og har til dato udgivet 11 albums som leder eller medleder.
Jesse om Peter Bernstein: "Omkring 1993 eller 94, første gang jeg kom til NYC som ung guitarist og studerende i jazz, gik jeg ind i East-Village, gik rundt og hørte svag jazzmusik. Jeg fulgte lyden og gik ind i en klub kaldet Visiones. Lyden var som en guitar-orgel-trommer trio, og det var det mest swingende, originale, sjælfulde guitarspil, jeg nogensinde havde hørt. Og det kom fra en, der ikke kunne være meget ældre end mig. Det var Peters trio med Larry Goldings og Bill Stewart. Den oplevelse bragte musikken, som jeg kun kendte på afstand, tilhørende en ældre generation, frem i tiden og gjorde den relevant for mig. Det er klart, at jeg har været en beundrer af Peters spil siden og mange år senere mødtes vi og begyndte at spille sammen indimellem. Peter er den slags improvisator, jeg også forsøger at være: at imponere ved ikke at prøve at imponere nogen, altid jagte melodisk udvikling, ikke stole på forberedt materiale og 'være i øjeblikket'."
Peter Bernstein om Jesse van Ruller: "Jeg mødte Jesse første gang omkring 1995, efter han vandt Thelonious Monk-konkurrencen. Jeg kom til at spille med ham, da jeg besøgte den skole, han underviste på i Hilversum et par år senere. Jeg har været heldig nok at spille nogle koncerter med ham gennem årene, nogle bare duo, nogle som en del af en koncert med flere guitarister. Vi tog en lille turné i Italien i 2018 som en del af guitaristen Rale Micics hyldestprojekt til Jim Hall. Jesse har været en af mine yndlingsspillere lige siden jeg hørte ham første gang, og det er altid en fornøjelse og en inspiration at spille med ham.”...
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.