Koncerten er afsluttet

Lundgren/Guiliani/Nilsson/ Svensson: Jazz Noir


Contemporary DKK 350


Titlen linker til 1940'ernes og 50'ernes "film noir", en undergenre inden for krimifilmen, der blandt andet er præget af mørke og kontrastrige billeder.
Sammenhængen er lavet for at understrege de træk af sentimentalitet og dramatik, som musikken rummer. Til en vis grad - som med temaet fra Chinatown - er det musik hentet direkte fra film. Det drejer sig primært om nyskrevet originalmusik, men også musik fra Italien og Skandinavien.

I en helt ny konstellation møder Jan Lundgren de prominente jazzmusikere Rosario Giuliani, Morten Lund og Mattias Svensson.Den italienske altsaxofonist Rosario Giuliani tilhører den europæiske jazzelite og har udgivet en række anerkendte cd'er. Vi hører også Mattias Svensson, bassist i Jan Lundgrens egen trio, samt Danmarks anerkendte trommestjerne Morten Lund.

Alt i alt bliver det et melodisk og følelsesladet program – hvor Middelhavet møder kølige svenske vinde.

Lignende koncerter i Vinterjazz 2024