Annas sang - en bogkoncert med Aalborg Symfoniorkester
Benjamin Koppels debutroman Annas sang er en bog fyldt med musik, så hvad er mere nærliggende end at inddrage et helt symfoniorkester i denne fantastiske fortælling. Det sker ved en bogkoncert i Musikhuset. Foruden Aalborg Symfoniorkester medvirker også Benjamin Koppel Quartet, sangeren Frederikke Vedel og ingen ringere end Susse Wold, der læser uddrag af bogen.
Familiekrøniken Annas sang, der bygger på Koppels grandtante Annas næsten 100-årige liv, har taget både læsere og anmeldere med storm. Samtidig med bogen udkom også et album med ni sange inspireret af Annas liv. Anders Koppel stod bag strygerarrangementerne, og han har også arrangeret musikken for et helt symfoniorkester til denne koncert. Dirigent Nikolaj Bøgelund Pedersen samler alle trådene denne magiske aften.
Musikken
Benjamin og Annas mange samtaler inspirerede ikke bare til romanen Annas sang, men og...
Annas sang - en bogkoncert med Aalborg Symfoniorkester
Benjamin Koppels debutroman Annas sang er en bog fyldt med musik, så hvad er mere nærliggende end at inddrage et helt symfoniorkester i denne fantastiske fortælling. Det sker ved en bogkoncert i Musikhuset. Foruden Aalborg Symfoniorkester medvirker også Benjamin Koppel Quartet, sangeren Frederikke Vedel og ingen ringere end Susse Wold, der læser uddrag af bogen.
Familiekrøniken Annas sang, der bygger på Koppels grandtante Annas næsten 100-årige liv, har taget både læsere og anmeldere med storm. Samtidig med bogen udkom også et album med ni sange inspireret af Annas liv. Anders Koppel stod bag strygerarrangementerne, og han har også arrangeret musikken for et helt symfoniorkester til denne koncert. Dirigent Nikolaj Bøgelund Pedersen samler alle trådene denne magiske aften.
Musikken
Benjamin og Annas mange samtaler inspirerede ikke bare til romanen Annas sang, men også til et musikalsk værk Annas Dollhouse, hvor Benjamin har videregivet historierne til sanger og tekstforfatter Cæcilie Norby, der har poetiseret Annas fortællinger og sat tekst til Benjamins ni sange.
Under Copenhagen Jazz Festival 2022 blev Annas Sang fortolket af sanger og musicalstjerne Frederikke Vedel, som også denne aften vil føre os ind i Annas verden, akkompagneret af Benjamin Koppel Quartet og Aalborg Symfoniorkester.
Bogen
Benjamin Koppels debutroman har rørt læsere over hele landet, og tidligere på året modtog bogen - indlæst af Iben Hjejle - prisen som Årets roman ved Mofibo Awards.
Bogen er en familiekrønike, der i høj grad bygger på Benjamin Koppels tante Annas vanskelige og dramatiske liv, som hun nåede at fortælle ham om i en række samtaler i sine sidste leveår. I bogen hedder hun Hannah Koppelman og vokser op i København i en jødisk emigrantfamilie med en drøm om at blive musiker som sine fire brødre. Hun bliver optaget på konservatoriet og forelsker sig i idealisten Aksel. Men i den jødiske familie er slægtens ære og de stolte traditioner afgørende, og forældrene forventer, at Hannah gifter sig med en mand af en fin, fransk familie.
Annas historie er en medrivende fortælling om pligt, social kontrol, ensomhed, forfølgelse og krig, men også om kunst, ukueligt livsmod og den alt-overvindende kærlighed - også den til musikken.
Medvirkende...
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.