På Radar præsenterer vi et bredt udbud af musikgenrer med både lokale, nationale og internationale artister og altid med et særligt fokus på det eksperimenterende, det alternative og på nichegenrer. Radar interesserer sig for krydsfelterne mellem musik og andre kunstarter og for at eksperimentere med koncert- og præsentationsformater.
Radar er et åbent, netværkende og interagerende spillested, hvor vi lægger stor vægt på at samarbejde med aktører i genrespecifikke miljøer og gennem inddragelse af eksterne koncert- og festivalarrangører. På Radar arbejder vi desuden med udviklingsaktiviteter, rettet mod programudvikling og publikumsudvikling.
Radar er et af Danmarks 17 regionale spillesteder, med tilskud til musikpræsentation og drift fra Aarhus Kommune og Statens Kunstråd. Publikumskapacitet er 300 stående gæster (mindre ved møblering). Radar afholder cirka. 120 arrangementer om året.
Radar er det tidligere Musikcaféen"...

Radar er det tidligere Musikcaféen, der afholdt sin sidste koncert i Mejlgade 53 den 10. december 2011. Spillestedet fortsætter i samme ånd under det nye navn, Radar, på Aarhus’ gamle godsbanegård på Karen Wegeners Gade 6.
Foruden holdet af fastansatte består Radars stab af to baransvarlige samt omkring 40 uundværlige frivillige, som du kan møde i baren, entréen, garderoben og som afviklere, teknikere og fotografer.
Spillestedet er organiseret som en forening / selvejende institution med bestyrelse.
Radars tidligere lokaler i Mejlgade 53 har været brugt til spillestedsdrift siden 1978. Fra midtfirserne er udviklingen gået fra primært amatørscene og undergrundsklub til en differentieret professionel scene. Historisk har spillestedet indtaget en central rolle som scene for de nyeste musikalske tendenser i Aarhus, og har været startscene for mange af de navne, der nu betræder de største scener.
Læs hele beskrivelsen.
Skjul den fulde beskrivelse.