Madeleine Peyroux (FR/US)
Den fransk-amerikanske sangerinde Madeleine Peyroux er blevet kaldt vor tids Billie Holiday og sammenlignet med sangskrivere som Norah Jones og Joni Mitchell.
På sit niende album “Let’s Walk” har singer-songwriteren skabt sit mest fuldtonede musikalske og modige album til dato. Det er et vokalalbum med samfundsbevidste tekster og en personlige tone, der rækker fra Parises gader, New Yorks jazzklubber og til de store koncertsale, som Peyroux har indtaget gennem sin omskiftelige karriere.
For to år siden gjorde Madeleine Peyroux comeback på en omfattende verdensturné med materialet fra sit ikoniske album “Careless Love”, som bragte hende til København og DR Koncerthusets Koncertsal til en udsolgt koncert.
Derfor er det med stor forventning, at Copenhagen Jazz Festival i samarbejde med All Things Live og DR Koncerthuset kan invitere hende tilbage til næste års Vinterjazz-festival den 12. februar 2025 med helt ny musik.
...