Sinne Eeg & Jacob Christoffersen
Efter to årtiers musikalsk samarbejde udgav de danske jazzstjerner Sinne Eeg og Jacob Christoffersen sidste år deres første duoalbum nogensinde, Shikiori, indspillet live i Japan. Det musikalske makkerpar præsenterer denne aften både duoens egne kompositioner fra albummet og klassikere fra Sinne Eegs store bagkatalog. De nye sange er en varm omfavnelse af ufuldkommenhed, spontanitet og fælles tilstedeværelse. "Hvis det kommer fra AI, og ikke fra mennesker, bevæger det os ikke," siger Eeg. "Vi ville skabe noget umiskendeligt levende. Det kræver tillid, tid og tilstedeværelse, hvilket Jacob og jeg har opbygget gennem 20 års samarbejde." Sinne Eeg har for længst slået sit navn fast i udlandet og har optrådt på klubber, teatre og festivaler i hele Europa, USA og store dele af Asien. Glæd dig en hjertevarm oplevelse med musik, der ånder, overrasker og kryber ind under huden.
Koncerten finder sted på SIMAC, Nordre Havnevej 4, Svendborg.
Koncerten finder sted på SIMAC, Nordre Havnevej 4, Svendborg.
Line up:
- Sinne Eeg: vokal
- Jacob Christoffersen: klaver