JIVE Jazz Vejle er stolte af endelig at kunne præsentere vor lokalt-fødte tenorsaxofonist, Cecilie Strange med hendes eget drømme band.
Hun har dog optrådt hos Jive i foråret 25 med det til lejligheden sammensatte jubilæumsband, Vejle All Stars, og det var en fantastisk koncert. Denne gang har Cecilie Strange sit eget projekt med, hvortil hun har skrevet al musikken.
Hendes seneste udgivelse fra foråret 25 har titlen BEECH, hvilket betyder bøgetræ.
Det antyder lidt, hvor Cecilie vil have sin musik hen: Vi er i den rolige, stemningsfulde del af jazzen. Vi er i bøgeskoven på en lys forårsdag, hvor det hele sitrer af liv og en fornemmelse af, at livets cyklus starter igen. Bøgetræet er nærmest et symbol på Cecilie, da også hun er vokset sig stor i jazz-skoven og har sat sine smukke blade i verden og nu rækker grenene ud. Strange har fået massiv anerkendelse for sit musikerskab, ikke mindst det kompositoriske.
Alb...

Albummet BEECH er fjerde og selvstændige del af et sammenhængende værk, hvor de øvrige titler, udgivet mellem 2020-25, er: BLUE, BLIKAN og BEYOND. BEECH, bøgen, har sine rødder, og det er dem, som Cecilie Strange søger inspiration fra i fire-værks-projektet, tetralogien. Hun mindes sin tidligt afdøde far, glædes ved sit eget moderskab, finder glæde i familien, møder kærligheden, og færdes i den skønne natur og glæden ved at møde andre “jazz-bøgetræer”, de musikere, der er eller var med til at holde jazzen levende.
Det realiseres i det smukke samarbejde med de øvrige, meget anerkendte musikere i bandet, som er svenske Tommy Andersson på bas, den eminente Peter Rosendal på piano og Jakob Høyer på trommer. Gruppen har spillet sammen i adskillige år og kender hinanden dybt musikalsk.
I dette orkester, som altså spiller Cecilies kompositioner, er man i den grad enige om udtrykket i musikken. Vi bevæger os roligt og lyrisk i musikken, der giver tid til at dvæle ved og udforske de steder, man nu kommer til. Der improviseres og der lyttes, så soloerne passer ind i den givne sammenhæng, som kan være i skoven hos bøgetræerne, på fjeldet nær himlen, ved fyret ved kysten, ja alle steder i den skønne natur.
Forvent en fokuseret og mere stille koncert med masser af intensitet og improvisation fra en af dansk jazz’ mest spændende talenter....
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.