leadImage

Lørdag d. 4. juli: Sommervejr i Kongens Have, stjernetrio i Koncertsalen og himmelsk hyldest i Jazzhouse

Vejrudsigterne peger på sommervejr og 25 grader over København, og hvilken bedre måde at åbne scenen i Kongens Have, som for mange er en traditionsrig kickstart på Copenhagen Jazz Festival? Offpiste Gurus og Pierre Dørge & New Jungle Orchestra leverer musikken.

Aftenen fortsætter med to fantastiske pianister: Brad Mehldau i DR Koncerthusets koncertsal og Kenny Barron Trio i Jazzhus Montmartre (udsolgt), men læg også mærke til hyldestkoncerten til trommeslager Paul Motian (1931-2011) med et stærkt hold med bl.a. Jorge Rossy, Skulli Sverison og Jakob Bro, der i år debuterede som bandleder på ECM.

 

Udvalgte highlights

Kl. 20.00: Brad Mehldau Trio (US) → DR Koncerthuset // INFO & BILLET
Brad Mehldau er én af de ledende og mest ekspressive pianister fra sin generation. Efter gennem det sidste årti at have markeret sig som en pianist med ubestridelige evner, har amerikanske pianist nægtet at tilpasse sig nogen jazztraditioner og har i stedet absorberet elementer fra kunstnere som Radiohead, Paul Simon, Steve Reich og Philip Glass og formået at demonstrere en betagende originalitet.

Kl. 20.00: Niels Skousen med band → Jazz by the Sea, Kulturhuset Islands Brygge // INFO & BILLET
Skousens smukke sprog, rørende historier og bidske kommentarer gør ham helt uundværlig på den danske musikscene, for den slags erfaring og nærvær kommer ikke gratis. Hans publikum rækker da også ud over flere generationer. Live stiller Skousen op med et hold af absolut vitale musikere: Kristoffer Munck Mortensen (g, voc) – hovedmand i bandet Mellemblond, Anders Mathiasen (g) fra Murder og Vessel, Mads Brinch Nielsen (g, b, key), som bl.a. spiller i 4 Guys From the Future, og endelig Bjørn Heebøll (dr) fra Slaraffenland.

Kl. 20.00: Kenny Barron Trio (US/JP) → Jazzhus Montmartre // UDSOLGT
Kenny Barron er pianisten over dem alle. Vi kender ham fra hans indspilning med Stan Getz i Montmartre i Nørregade og for hans fremragende trioindspilninger i eget navn. Han har skrevet utallige smukke melodier, som i dag er uomgængelige standarder. Kenny Barron kan fylde et rum med varme og intimitet som ingen andre, og han får god hjælp til det af sin foretrukne bassist, Kiyoshi Kitagawa, og den sublime Jonathan Blake på trommer.

Kl. 20.00: Almut Kühne & Gebhard Ullmann (DE) → KoncertKirken // INFO (DØRSALG)
Gebhard Ullmann har siden 90’erne været en personlighed på den eksperimenterende europæiske scene, og har optrådt med mange prominente jazzartister. Men i denne duo med vokalisten Almut Kühne optræder han for første gang med et sample- og loop-baseret setup på basklarinet og saxofon. Kühne er en ekstremt talentfuld vokalist, der allerede er regnet for at være en af de mest interessante vokalister i en ny generation af tyske improvisatorer.

 

Særlige festivalprojekter

Kl. 12.00: Orion Brass Band Street Parade → fra Frederiksberg Hovedbibliotek // INFO (fri entré)
Copenhagen Jazz Festivals daglige street parade går også under navnet Orion Brass Band – et 10 mand stort brass band, der har været med alle år og med garanti spreder festivalstemning i de københavnske gader.

Kl. 14.00: STORK (DK/ISL/ES) → 21st Century Jazz, Skuespilhusets foyer // INFO (fri entré)
Temaet 21st Century Jazz skydes igang med kvartetten STORK. Bandnavnet er en forkortelse for Simon Toldam Orkester. Gruppen blev samlet i foråret 2010 med tunge aktører fra eksperimentalafdelingen i dansk jazz. Lyden af komponerede og improviserede lag, der simultant rejser med og mod hinanden, er kernen i dette univers af kaotisk orden – og ordentlig kaos.

Kl. 21.00: Jakob Bro & The Songs of Paul Motian (DK/US) → Jazzhouse // INFO & BILLET
Den amerikanske trommeslager Paul Motian (1931-2011) var en usædvanlig musikalsk kraft og inspirator i international jazz og improvisationsmusik. Han var med sit spil med til at give trommeslageren en friere rolle i musikken, og fra midten af 1970’erne havde Motian sine egne orkestre og udviklede sig også til en væsentlig komponist. Jakob Bro og AC står i spidsen for en særlig CJF-koncert med titlen “The Songs of Paul Motian”, flankeret af bl.a. spanske Jorge Rossy på trommerne.

Kl. 22.00: Tivoli Late Night Orchestra m. Mads Mathias & Alice Carreri Pardeilhan → Tivoli // INFO (fri adgang med Tivoli-entré)
Sammen med Mads Mathias og Alice Carrier spiller Tivoli Late Night Orchestra nogle af de største dansehits fra 60’erne og 70’erne. Repertoiret er hentet fra Motown kataloget, Stevie Wonder, Jackson Five, Burt Bacharach, Paul Simon og David Bowie.

 

Andre udvalgte koncerter

Kl. 14.00: Offpiste Gurus → Kongens Have // Læs mere (fri entré)
Kl. 16.00: Pierre Dørge & New Jungle Orchestra → Kongens Have // Læs mere (fri entré)
Kl. 17.00: The Black Nothing → 21st Century Jazz, Skuespilhusets foyer // Læs mere (fri entré)
Kl. 17.00: The Community Presents: Tomo Solo (PL) + Maksimovs/Ingemann → KoncertKirken // Læs mere (fri entré)
Kl. 19.00: Gunde on Garner → Jazzcup // Læs mere
Kl. 19.30: Carsten Dahl solo → Christians Kirke
Kl. 20.00: Marie Laurette Friis → Harbo Bar // Læs mere (fri entré)
Kl. 20.00: Book of Sounds + Søren Kjærgaard 4tet → 5e // Læs mere
Kl. 21.00: Bo Stief’s Dream Team (DK/SE/DK) → Bartof Station // Læs mere
Kl. 21.00: SVIN → Huset-KBH, Analog Bar // Læs mere
Kl. 23.00: ZAKS (Zeuthen/Anderskov/Kielsgaard/Skovbakke) + Kresten Osgood funks it up on the organ for you → 5e // Læs mere
Kl. 00.30: Hess/AC/Hess Spacelab Salon → PH Caféen // INFO