jasonmoran_534a9094

Tirsdag d. 7. juli: Storslåede stemmer og ånden fra Fats Waller, Gil Scott-Heron og John Tchicai

Udvalgte highlights

Kl. 18.00: Kurt Elling (US) + The Orchestra & Tuva Semmingsen → Haveselskabet // INFO & BILLETTER
13 år i træk har den amerikanske stemme Kurt Elling været udråbt til bedste mandlige jazzvokalist i jazzmagasinet DownBeat, ligesom Jazz Journalists Association otte gange i træk har kåret ham som “Male Singer of the Year”. Med sin sublime baryton, der spænder over fire oktaver, har han både lagt stemme til eget materiale, spoken word-recitationer og improvisationer af navne som Wayne Shorter, Pat Metheny og Keith Jarrett. Ligeledes har Elling vist sig som en fantastisk og personlig fortolker af både jazzstandarder, blues og guldrandet materiale fra populærmusikkens ungdom.

Kl. 20.00: Jason Moran’s Fats Waller Dance Party (US) → Jazz by the Sea // INFO & BILLETTER
En af nutidens helt store jazzpianister, Jason Moran, hylder ved denne koncert landsmanden og instrumentkollegaen Fats Waller (1904-1943). Waller var ophavsmand til evergreens som “Ain’t Misbehavin” og “Honeysuckle Rose” og stod i spidsen for en sekstet, som var en ideel ramme om hans ironisk-humoristiske sang og hans uimodståelige og swingende klaverspil. Jason Moran er en kreativ musiker, der forløser ambitiøse og komplicerede idéer på smuk og intens vis, en chancerytter, der hele tiden leder efter nye musikalske muligheder inden for jazzens mangfoldige udtryk.

Kl. 20.00: The Savage Rose → DR Koncerthuset // INFO & BILLETTER (få billetter tilbage)
The Savage Rose udgav i foråret albummet Roots of the Wasteland, som bl.a. Politiken og BT gav fem stjerner. Annisette, der er den altoverskyggende frontkvinde og eneste tilbageværende medlem af originalbesætningen, er ofte blevet peget på – af både musikere, kritikere og publikum – som en af Danmarks største nulevende sangerinder.

 

Særlige festivalprojekter

Kl. 17.00: Jeppe Zeeberg → 21st Century Jazz, Skuespilhusets foyer // INFO (fri entré)
Pianisten og komponisten Jeppe Zeeberg er en af den danske eksperimental- og jazzscenes unge, lovende kunstnere. Zeebergs stil er dybt personlig og trækker på hele jazzhistorien samt adskillige andre genrer, fra barok over moderne kompositionsmusik til punk og hiphop. Han optræder med hans albumaktuelle double trio!

Kl. 20.00: Carsten Dahl Trio feat. Rodney Green (DK/US) → Montmartre // INFO & BILLET
Carsten Dahl spiller sammen med den fremragende amerikanske trommeslager Rodney Green, som bl.a. har spillet med Mulgrew Miller og Christian McBride. Som altid, når Carsten Dahl sætter sig bag flygelet, er der lagt op til klassisk triojazz af den mest swingende og udadvendte slags.

Kl. 21.00: Joe Lovano/Benjamin Koppel (US/DK) → Betty Nansen Teatret // INFO & BILLET
Disse to stjernesaxofonister er begge så begejstrede for deres respektive mezzosopransaxofoner, at de nu for anden gang dedikerer en koncert til mødet mellem de to gyldne blæsere. Det bliver tillige et møde mellem ærkeamerikansk jazz og den nordiske tone,

Kl. 22.00: Solborg/Skjødt – “Omdrejninger 2015″ (DE/NO/DK) → KoncertKirken // INFO (dørsalg)
“Omdrejninger” er et rumligt site-specifikt værk for ensemble og højtalere. Kort beskrevet består musikken i værker skrevet af Mark Solborg, spillet og improviseret af et håndplukket ensemble, og så processeret af Christian Skjødt gennem et system designet af ham. Publikum er placeret rundt om orkesteret, højtalerne så igen udenom publikum. Et unikt bud på en nutidig og helt særlig form for lytteoplevelse og en anden slags formidling af relativt abstrakt musik. Denne særlige jazzfestival-version tæller bl.a. den tyske trompetist Axel Dörner og multifaceterede percussionist/improvisator Ingar Zach fra Norge.

Kl. 22.00: Jazz Remixed: “The Revolution Will Not Be Televised”/Jazz’n’Poetry Time Machine → DR Koncerthuset Open Air (fri entré)
En særlig udgave af koncerttemaet Jazz Remixed, hvor danske dj’s viser sin kærlighed til ikoniske vinylplader. Det foregår umiddelbart efter Savage Rose i Koncertsalen, og aftenens udgave tager udgangspunkt i den amerikanske musiker/aktivist/jazzpoet Gil Scott-Heron (1949-2011) og hans digt “The Revolution Will Not Be Televised”.

 

Andre udvalgte koncerter

Kl. 14.00: Rune Funch – Picture Music → Torvehallerne KBH // Læs mere
Kl. 14.30: Jesper Thilo Kvintet feat. Jacob Fischer → Jazzcup // Læs mere
Kl. 14.30: Baun Petri Svendsen → PH Caféen // Læs mere
Kl. 16.00: Kjeld Lauritsen Trio feat. Miriam Mandipira → Vandkunsten // Læs mere
Kl. 16.00: Mija Milovic → Harbo Bar // Læs mere
Kl. 16.00 + 18.00: John Tchicai – Jam sessions feat. Simon Spang-Hanssen, m.fl. → Sankt Hans Torv // Læs mere
Kl. 18.00: Vincent Herring/Anders Bergcrantz Quintet (US/SE) → Det Lille Musikhus // Læs mere
Kl. 18.00: Joe Lovano/Benjamin Koppel (US/DK) → Betty Nansen Teatret // Læs mere
Kl. 18.00: Bobo Stenson med Palle Danielsson og Jon Fält → Gustavs Bistro & Butik // Læs mere
Kl. 18.00: Vildnis → Kayak Bar // Læs mere
Kl. 19.00: Boujeloud → Jazzhouse Open Air // Læs mere
Kl. 20.00: Rhiannon Giddens (US) → Bremen Teater // Læs mere
Kl. 20.00: Penumbra Ensemble → KoncertKirken // Læs mere
Kl. 20.00: Malthe Rostrup trio + Jesper Zeuthen → LiteraturHaus // Læs mere
Kl. 21.00: Fjernsyn Fjernsyn → Huset-KBH, Analog Bar // Læs mere
Kl. 21.00: Jakob Dinesen Kvartet (DK/JP/US) → Sofie Kælderen // Læs mere
Kl. 21.00: Offpiste Gurus → Kayak Bar // Læs mere
Kl. 21.00: Za! (ES) + Papir → Jazzhouse // Læs mere
Kl. 23.00: Malthe Rostrup + Cæcilie Trier + Synd og Skam → LiteraturHaus // Læs mere

Se alle dagens koncerter på www.jazz.dk/koncerter