Amager Bio præsenterer Woody Allen and His New Orleans Jazz Band


I mere end 35 år har Woody Allen and His New Orleans Jazz Band glædet publikum med en brandvarm blanding af New Orleans-inspireret musik. Bandets lyd har dybe rødder i den musik, som Woody Allen har elsket siden barnsben, og den er inspireret af legender såsom Sidney Bechet, George Lewis, Johnny Dodds, Jimmie Noone og naturligvis, Louis Armstrong.

Repertoiret er på mere end 1200 numre og består af en alsidig samling af populære melodier, spirituals, marcher, blugs og rags – alt sammen fra det tidlige 20. århundredes Amerika. For at bevare musikkens spontane ånd, vil man til deres koncerten opleve en energisk samling af improvisationer. Der er ingen sætliste, og ingen andre end Woody Allen og bandleder Eddy Davis ved, hvad næste sang bliver.

Det, der begyndte som uformelle jamsessioner, blev med tiden til regulære koncerter hver mandag nat, og bandet har optrådt for tusindvis af new-yorkere og gæster fra hele verden. Igennem det sidste årti har orkestret jævntligt spillet på det navnkundige Manhattan-hotel, The Carlyle. I 1996 tog ensemblet på dets første Europaturne, hvilket blev til dokumentarfilmen ”Wild Man Blues”. Siden da har orkestret spillet flere koncerter, og nu er muligheden der for at opleve dem i Amager Bio under Copenhagen Jazz Festival 2017.

Woody Allen & his New Orleans Jazz Band w. Musical Director: Eddy Davis (US)
Mandag 10. juli kl. 20.00 i Amager Bio
Billetter via amagerbio.dk og ticketmaster.dk
Tilmeld på Facebook: https://www.facebook.com/events/1319967771457879/

Den 39. udgave af Copenhagen Jazz Festival finder sted den 7.-16. juli 2017 på mere end 120 spillesteder fordelt over hele hovedstaden. Programmet offentliggøres løbende på www.jazz.dk/koncerter. Tak til Nordea-fonden.