Lotte Anker fejrer rund fødselsdag sammen med Copenhagen Jazz Festival og internationale gæster


Saxofonist Lotte Anker har i en årrække markeret sig som en frittænkende improvisator og komponist på den internationale avantgarde-scene i Europa, USA, Japan og Vietnam. I år fylder hun rundt – ligesom Copenhagen Jazz Festival – og det bliver markeret med en stor fødselsdagskoncert, nye projekter og flere prominente internationale improvisatorer som fx. Carlos Zingaro, Fred Frith og Paul Lovens.

Lotte Anker har været en central del af den eksperimenterende side af Copenhagen Jazz Festivals historie, siden hun optrådte for første gang med det nyskabende kvindeorkester Primi Band med Marilyn Mazur i midten af 80’erne. Både som musiker, som initiator og koncertarrangør har Lotte Anker (i regi af Skræp og ILK Music) gennem årene bidraget med et stærkt udtryk og nye samarbejder i København med bl.a. Fred Frith, Joelle Leandré, Okkyung Lee, Ikue Mori, Phil Minton, Evan Parker, John Tchicai, Johannes Bauer og mange, mange andre. Hun har turneret med den nordiske supergruppe Fire! Orchestra og sit eget What River Ensemble.

I anledning af hendes runde fødselsdag har hun fået frie rammer til at sammensætte en særlig koncert på Copenhagen Jazz Festival 2018, hvor hun har inviteret en europæisk impro-supergruppe bestående af trommeslager Paul Lovens, Thomas Lehn på analoge synthesizere og den portugisiske violinist Carlos Zingaro. Søren Kjærgaard, der også er fyldt rundt tidligere på året, åbner koncerten med et solosæt.

Lotte Anker Celebration
feat. Carlos Zingaro, Thomas Lehn & Paul Lovens (DK/PO/DE) + Søren Kjærgaard solo

Lørdag 7/7 kl. 22:00 – Brorsons Kirke, København N – Læs mere

7. juli, 22.00 – Anker, Zingaro, Lehn & Lovens + Kjærgaard solo, Brorsons Kirke – Læs mere
8. juli, 15.00 – Kiasme: Anker & Zeeberg + TS Høeh & Jaleh Negari, Skuespilhuset – Læs mere
8. juli, 23.00 – Søren Kjærgaard, Lotte Anker & Paul Lovens, Koncertkirken – Læs mere
11. juli, 20.00 – Lotte Anker, Peter Friis Nielsen & Claus Bøje, 5e – Læs mere
11. juli, 23.00 – Laura Toxværd, Lotte Anker, Qarin Wikstrøm – Læs mere
12. juli, 23.00 – Ingrid Laubrock, LA, Jacob Anderskov, Thomas Strönen, 5e – Læs mere
13. juli, 20.00 – Fred Frith, Lotte Anker, Magda Mayas, Koncertkirken – Læs mere
+ 2. sæt, 22.00 – FLUX: Frith, Anker, Mayas feat. Heike Liss: visuals, Koncertkirken – Læs mere
14. juli, 20.00 – Fred Frith, Lotte Anker, Søren Kjærgaard, 5e – Læs mere

Deltag i fejringen af den 40. udgave af Copenhagen Jazz Festival den 6.-15. juli 2018 på flere end 120 spillesteder. Se alle kommende koncerter på www.jazz.dk/koncerter