Jazznyt anbefaler månedens udgivelser: Carsten Dahl Experience, Debre Damo Dining Orchestra, Peter Marott, Carsten Lindholm og Tobias Elof


Månedens udgivelser #2, oktober/november 2017.
Af Niels Overgård / www.jazznyt.com

Den forgangne måneds anbefalede danske jazzudgivelser bringer os godt rundt i jazzlandskabet. Jeg har fundet fem meget forskellige plader frem, der er anmeldt på bloggen. Der er swingjazz med Peter Marott & Swinghouse Orchestra, nutidig indisk-inspireret fusion fra Carsten Lindholm, et ukulele-album af Tobias Elof i landskabet mellem jazz og folk, en massiv 5-dobbelt boks fra Carsten Dahl Experience til jazzlytteren, der ikke bruger jazz som lydtapet, og veloplagt ethiojazzplade, der er lavet af Debre Damo Dining Orchestra.

 

JAZZNYT ANBEFALER MÅNEDENS UDVALGTE PLADER – OKTOBER 2017

Peter Marott & Swinghouse Orchestra (Gateway) CD/DL/stream

Den gang Lennart Ginman var kunstnerisk leder på Copenhagen Jazzhouse lavede han nogle forskellige klubber i klubben. Her var en af de mest populære swingklubben, hvor swingpjattere kunne vride hofterne til lyden af hot jazz. Her var Swinghouse Orchestra husorkester. Syv år efter at de stod på en scene for første gang, så kommer der endelig en plade med dem. Det er ikke kun fordi, at trompetisten og sangeren Peter Marott har samlet et usædvanligt velklingende, charmerende og lækkert orkester omkring sig, at det er fedt. Jan Harbeck på tenorsax, Mads Hyhne på trombone, Mads Søndergaard på piano, Lennart Ginman på bas og Morten Ærø på trommer spiller jazz fra en tid, hvor Kanye West’s bedstemor dårligt nok var født.

Det er swingjazz der serveres med elegance, charme og klasse. Udvalget af numre på pladen er et eksklusivt udvalg af kendte og knapt så slidte swingnumre som Down in Honky Tonk Town og Deed I do. Blandt de mere kuriøse indslag på pladen er Jacob Gades Tango Jalousie og H.C. Lumbye’s Champagne Galop. Og de lyder også godt! Pladen er en god præsentation af et orkester, der bør blive et hitorkester på jazzscenerne i det ganske land.

Læs mere på swinghouse.dk

Carsten Lindholm: Indispiration (Jazznarts) CD/DL/stream

Han er et forholdsvist ubeskrevet blad med et enkelt fuldlængde album og en EP på samvittigheden. Der er heller ikke nogle sideman meritter jeg kan henvise til. Trommeslageren Carsten Lindholm har udgivet sit andet album på det tyske pladeselskab Jazznarts. Musikken kan bedst beskrives som semiakustisk nu jazz med et strejf af Indien. Hvor Lindholms første album Tribute havde en tendens til at lyde som noget der skulle være udgivet 10 år tidligere, så forholder det sig helt anderledes med Indispiration. Han er landet i nutiden.

Eneste gennemgående musiker på pladen er Lindholm på trommer, Rhodes og kalimba. Han har benyttet sig af intet mindre end 5 forskellige trompetister, der hver medvirker på 2 numre. Det går lige fra internationalt kendte trompetister som franske Erik Truffaz og engelske Pete Judge fra Get The Blessing til tyske Thomas Siffling og norske Gunnar Halle, hvor danske Rasmus Bøgelund er det mindre kendte navn.

Pianisten John Beasley, vibrafonisten Christopher Dell og bassisten Reggie Washington er andre notabiliteter. Men kan de noget ud over at være kendte? Og formår Lindholm at bruge det? F.eks. medvirker Dell og Washington begge på nummeret J.G. Det lyder godt og vellykket med triosamspillet mellem Washingtons elbas og Dells vibrafon, hvor Lindholms viltre trommespil passer godt ind. Bassisten Klavs Hovman er med på hele 6 numre, hvor f.eks. Luther har et fedt groovy basspil. Igen tager Lindholm stikket hjem med et flagrende trommespil, der hænger godt sammen med pianoindsatsen fra den for mig ukendte Mathias Grove Madsen. Henrik Andersen medvirker på 6 numre på sitar og tampura og er med til at sikre den indiske stemning, prøv f.eks. at lytte til Indian Summer.

Indispiration er en jazzplade som ingen anden jeg har hørt fra Danmark i flere år. Er du til semiakustisk fusionsjazz med en snert af nu jazz, er der ingen vej uden om. Den er en særdeles anbefalelsesværdig.

Læs mere på Jazznarts.com / Carstenlindholm.dk

Tobias Elof: Ukulele Meditation (ToneArt) LP/CD/DL/stream

Der findes mange velbevarede hemmeligheder i dansk musikliv. For nogle er det nok også bedst at det forbliver sådan. Så er der en anden type. Det er bl.a. derfor at jeg bliver ved med at skrive på denne blog i håbet om, at flere lytter til dem. Enkelte gange burde jeg måske skrive anmeldelsen med caps lock, så jeg er helt sikker på, at budskabet fiser ind hos læseren.

Tobias Elof ville stå først i køen til en caps lock anmeldelse med hans alt andet end larmende debutudgivelse, Ukulele Meditation. Jeg har lært ham at kende gennem duoen Bremer/McCoy. Her hørte jeg Elof som opvarmning til duoens koncert. Han er allerede et navn indenfor folkemusikken, hvor han er blevet nomineret et par gange til en DMA pris som en del af duoen Elof Og Wamberg. Han er konservatorieuddannet på ukulelen og har bl.a. turneret i Asien, hvor han har spilet solokoncerter.

Elofs debutalbum trækker på tydelige nordiske rødder. Det er behageligt, beroligende og flydende. Det er naturmusik. Musik hvor man kan høre, at træerne gror, solen skinner og fuglene flyver. Det er Elofs ukulele der er i centrum. Pladen åbner med Lazy sunday, hvor der er lidt blæsere med på nummeret. Jonathan Bremer spiller bas på flere numre, mens der også er to numre, hvor Bremer/McCoy er nævnt som feature. Jasmine og Picking Herbs er gode steder at starte for Bremer/McCoy fans. Elof er ikke så stringent i udtrykket som førnævnte duo. F.eks. er nummeret Spiritual rootsreggae med dub, trommer og orgel, der toppes med Elofs ukulele. På Wandering får Elof besøg af vokalkvartetten Åkervinda, der skaber sfærisk nordisk sang.

Ukulele Meditation er meget anbefalelsesværdig til lyttere, der gerne vil høre hvordan nordisk folk kan lyde i 2017.

Læs mere på tobiaselof.com

Debre Damo Dining Orchestra: DDDO2 (DDDO) LP/DL/stream

Grønne syrebobler brister i den orange nat. Ekkoet smelter ude på savannen – mens hyænen løber om kap med en vesterbrohipster. Debre Damo Dining Orchestra er tilbage på pladespilleren med en ny LP. Efter den overbevisende debutplade, der kom for et år siden har det københavnske ethiojazz band Debre Damo Dining Orchestra lavet 6 nye sange. Der er skruet en smule ned for krautrock inspirationen og mere op for jazzlummerheden. The Wizard of Woo er med sit slæbende beat og Peder Mertner Vinds 70’er lækre el-piano som skabt til natten der siger farvel.

Det er stadig ethiojazzen der er omdrejningspunktet for bandet, mens krautrocken er med som passager på svamperus. På Sleep of Siloam sender Rasmus Karkov sin altsaxofon ud i en desperadosolo. Poppy Blue er indadvendt i en ætertåge.

Bandet har arbejdet mere med udtrykket på de enkelte numre, der er mere sofistikerede end det man hørte på debutpladen. Festen er under alle omstændigheder sikret med gruppens anden plade. Den afroinspirerede jazz har aldrig haft det bedre i Danmark, med de forskelligartede bands Addisabababand, The Kutimangoes og Debre Damo Dining Orchestra.

Læs mere på facebook.com/debredamodiningorchestra

Carsten Dahl Experience: The Ultimate Experience (Storyville) 5CD box/DL/stream

Pianisten med mere, Carsten Dahl er lige blevet 50 år. Han har i tiden op til fødselsdagen bl.a. udtalt at han ikke længere vil spille koncerter i samme omfang som tidligere. Han vil i stedet sætte mere fokus på maleriet. Han vil dog fortsætte med at udgive musik. Derfor er det både pudsigt og vemodigt at det seneste udspil fra Carsten Dahl er en liveplade. Her er han sammen med supergruppen Experience. På trods af at kvartetten har lavet fire studieplader, er det ikke svært at høre, at Jesper Zeuthen på sax, Niels Bosse Davidsen på bas og Stefan Pasborg på trommer sammen med Carsten Dahl skaber noget helt særligt i en livesituation.

Jeg så dem live første gang for ni år siden, hvor de sammen med det klassiske Ensemble MidtVest spillede livemusik til stumfilmen The Manxman af Alfred Hitchcock. Dengang var det med Daniel Franck i stedet for Niels Bosse Davidsen. Siden har lavet fire albums, der sammen med de nye Live CD er samlet i en ny boks udgivet af Storyville Records. Jeg har fundet fire citater frem fra mine anmeldelser af de fire første plader:

“…så har Carsten Dahl atter ramt et musikalsk område hvor han har noget fornuftigt at sige. Han har tidligere bevæget sig i det eksperimenterende… Sammen med hans Experience er det blevet meget mere sammenhængende. Det er ellers ikke fordi der er sparet på forskellige musikalske indtryk undervejs. Det afrikanske er i blandet med indtryk fra balkan og de arabiske lande, der skaber underlaget for kvartettens eksperimenterende og chancetagende musik.” – om Humilitas 2010

“Dahl bruger de tre musikeres personligheder og drager dem ind i det Dahl’ske univers med en ligefrem selvfølgelighed. Det er stor musik der er kommet ud af det. Musik der ikke lefler for nogen tidsånd eller andet smart. Det er til tider også svær musik, der kræver tid af lytteren. Carsten Dahl Experience sætter musikken på spidsen, udstiller svaghed og styrke. De spiller jazz med pletter af avantgarde, folkemusik og klassisk. Der er numre der blidt kan passere øregangene mens andre kanter sig ind.” – om Metamorphosis 2011

“Når man kender Carsten Dahl ved man også, at ærbødighed er en del af hans virke. Han kender sit eget værd, samtidig med at han er ydmyg overfor de musikere han omgiver sig med og den musik han skaber. Experience er en gruppe med “The finest men in danish jazz”. Det er ikke let flydende eller let tilgængeligt. Det er jazz i international klasse.” – om Reverentia 2013

“Carsten Dahl Experience er i den grad en kaleidoskopisk oplevelse. Et øjebliksbillede af en kompliceret og smuk struktur. Her kan både tonedøve og farveblinde være med. En god forudsætning for at lytte med er, at man ikke er jazzblind. Er jazzsynet skarpt fanger man til gengæld mange smukke nuancer.” – om Caleidoscopia 2016

Livepladen er en finale værdig. Det er den sidste plade der kommer fra Carsten Dahl Experience. Derfor er pladens sidste nummer, det fælles improviserede nummer The End of a Culture ekstra trist at lytte på. Det er mesterligt sammenspil, hvor fire musikere mødes og udveksler tanker og idéer. Skal det virkelig være det sidste? Om ikke andet, så kan man konstatere at kvartetten slutter deroppe hvor de hele tiden har været. På toppen. De andre fire numre er nye kompositioner af Carsten Dahl. Nariman’s Mood går igen fra duopladen som Dahl lavede sammen med Pasborg for tre år siden. Dahl spiller på det præparerede piano. Det er en nordisk hyldest til den iranske musiker Nariman Hodjati, hvor Bosses bas og Zeuthens altsax sender nummeret op i nye højder. Dem Tanzen Für er dedikeret til Thomas Agergård. Det er et nummer der bevæger sig mellem det abstrakte og det komponerede. Stærke sager.

Hvis du har studiepladerne i forvejen kan du godt købe livepladen. Har du ikke det, så kan boksen købes til dobbelte af hvad livepladen koster. Det er et godt tilbud til jazzlytteren der ikke nøjes med, at bruge jazzen som et lifligt lydtapet. Ja! Jeg anbefaler i den grad denne boks.

Læs mere på carstendahl.dk / storyvillerecords.com

 

JAZZNYTS UDVALGTE SPOTIFY PLAYLISTE – OKTOBER 2017

Månedens Spotify-anbefalinger afspejler nogle af de spændende ting, der udgives nationalt og internationalt. F.eks. har Storyville udgivet et album med Trio 65 1/2. Det er første gang, der udgives noget med den danske Bill Evans-inspirerede trio, der med Kenneth Knudsen ved pianoet huserede på jazzscenen i midt 60’erne. P8 Jazz står bag single-udgivelsen Solfar med hiphopperne Suspekt, hvor Søren Kjærgaard spiller piano. Der er også nyt med Kamasi Washington, BadBadNotGood og Brian Blade. God fornøjelse med lytningen!

 

KOMMENDE JAZZUDGIVELSER – NOVEMBER 2017

Dansk
Hot and Spicy + One: Live – med Mads Mathias
Ornithopter: II
Wood Organization (Gotta Let it Out/Insula)
Peter Vuust Quartet & Veronica Mortensen: Leaves of love (Imogena)
Jens Jefsen & Martin Schack: Dust Shines
Kresten Osgood & Ran Blake: The Dorothy Wallace Suite (ILK)
Michael Sunding feat. Mads Vinding: The Melodies of Nordic Christmas (Gateway)
I Think You’re Awesome: Kiss your darlings (Jaeger Community)
August Rosenbaum: Vista (Tambourhinoceros)
Johannes Gammelgaards ABC
Klimaforandringer: Slægt (Momeatdad)
Last Nun: Brother (Insula)
Jeppe Højgaard: Skrig hvis du har lunger (Kontentum)
Helle Hansen: Integrity

Nordisk
Anna Kruse: Himlens rand (?)
Svensk Jazzhistoris Vol. 11 – Jazz Cosmpolit (Caprice)
Kjetil André Mulelid Trio: Not nearly enough to buy a house (Rune Grammofon)
Aki Rissanen: Another north (Edition)
Jon Balke & Siwan: Nahnou Houm (ECM)
Torbjörn Righard: Leaving Elm Street (Deliberate Music)

International
Mammal Hands: Shadow Work (Gondwana)
Brian Blade & Fellowship Band: Body and shadow (Decca)
Django Bates Beloved: The Study of touch (ECM)
Maciej Obara Quartet: Unloved (ECM)
Michael Mantler: Comment C’est (ECM)
Mozdzer/Wollny/Rantala: Jazz at Berlin Philharmonic VII – Piano Night (ACT)
Stefano Bollani: Jazz at Berlin Philharmonic VIII – Mediterraneo (ACT)
Lina Allemano’s Titanium Riot: Squish it! (Lumo)
Lina Allemano Four: Sometimes Y (Lumo)
Peter Horsfall: Nighthawks (A.P.P. Records)
Harold Danko: Triple Play (Steeplechase)
Andy LaVerne: Faith (Steeplechase)

 

*Indlægget i denne artikel udtryk for skribentens holdning. Det månedlige jazznyt på Jazz.dk er et samarbejde mellem Jazznyt.com og Copenhagen Jazz Festival. De omtalte udgivelser i denne artikel er udvalgt af Niels Overgård fra Jazznyt. Flere gange om ugen er der nye og aktuelle anmeldelser på www.jazznyt.com.