Koncerten er afsluttet

Kurt Larsen Kvartet - Udsolgt


Moderne Swing World/Folk DKK 100 kr. Medlemmer af Lyngby-Taarbæk Jazzklub og unge under 25: 50 kr.

Dørsalg

Harmonikaen er et i jazzsammenhæng temmelig undervurderet instrument; men en af dem, der i allerhøjeste grad mestrer at spille jazzharmonika, er Kurt Larsen. Vi syntes, at det var alt for længe siden, vi havde hørt noget fra ham, så her er han i en konstellation, som nok skal få det til at swinge, og vise os hans fornemme evner for at trække på både fransk musette, argentinsk tango, det nordiske tonesprog og den store jazztradition.

Med sig har han den storswingende violinist, Kristian Jørgensen, som har gæstet klubben ved flere lejligheder bl.a. som Ben Webster prisvinder. Kristian Jørgensen er placeret fint i rækken af danske jazzviolinister startende med Svend Asmussen og derefter Poul Olsen og Finn Ziegler.

Det solide grundlag lægges af Eva Malling på bas og en anden gammel bekendt Benita Haastrup på trommer, som altid er garant for dynamik og godt humør.

Line up:
  • Kurt Larsen (harmonika), Kristian Jørgensen (violin), Eva Malling (bas), Benita Haastrup (trommer)