
Kresten Osgood og JazzDanmark inviterer til dansk-østrigsk improfestival på fire spillesteder i København
Sidste uge i august vil der lyde nye toner fra fire af byens mangfoldige spillesteder, når JazzDanmark, V:NM og Kresten Osgood i samarbejde med spillestederne 5e, Koncertkirken, ALICE og H15 præsenterer møder mellem den østrigske og danske impro-elite. Koncerterne sker i øjeblikket og ny musik vil opstå på tværs af generationer, kulturelle ophav og musikalsk tradition.
Alpenglow foregår fra 27. – 30. august i København og er det første dansk-østrigske musikermøde af denne karakter, hvor publikum kan opleve en række aldrig før sete konstellationer med toppen af dansk og østrigsk improvisationsmusik. Alpenglow VI er første del af et langsigtet musikudvekslingsprojekt, der kobler det danske improvisationsmiljø med det østrigske. Et lille år efter mødet i Danmark rejser de 12 udvalgte danske musikere til Østrig for at spille til V:NM Festival i Graz i maj 2019. Det oplyser JazzDanmark i en pressemeddelelse.
Brud med konventionelle genrebegreber
Alpenglow er et traditionsrigt improvisations-summit, som siden sin begyndelse i 2001 har besøgt bl.a. Rusland, Holland, Tjekket, Slovenien, England, Tyskland og Polen. Nu er turen altså kommet til Danmark.
De involverede musikere er særligt udvalgt af arrangørerne med henblik på at omfavne jazzen i genrens bredeste forstand og omfatter en rig palette af musikalske og kulturelle baggrunde og tæller bl.a. andre Josef Klammer, Morten Carlsen, Seppo Gründler, Jeppe Zeeberg, Maria Bertel og Franz Schmuck.
Udvælgelsen er sket i samarbejde med musiker Kresten Osgood, som de sidste tyve år har gjort sig bemærket på den danske musikscene. Både som genre- og grænseoverskridende multiinstrumentalist og komponist, via sin tilknytning til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og som drivkraft bag talrige projekter.
Tværkulturelle møder i hele byen
Alpenglow-programmets farverige diversitet afspejler sig i de fire spillesteder, som vil danne fysisk ramme om festivalens fire dage. København er beriget med et bredt udvalg af spillesteder, som ikke tøver med at sætte den nytænkende musik på programmet, og fire af de bedste har tilbudt sin scene til projektet.
På H15 og 5e i kødbyen komplimenterer de rå og upolerede rammer musikkens umiddelbarhed. Sidstnævnte er ugentligt kurateret af Osgood selv, som med koncertrækken mandagsklubben har skabt en stærk platform for den eksperimenterende musik. Koncertkirken på Blågårds Plads har igennem flere år inviteret folk ind i dens blændende akustisk og invokeret til fordybelse med et bredt program af særligt ny jazz, eksperimenterende elektronik og moderne kompositionsmusik. Koncerten i kirken præsenteres som en del af Freedom Music Festival, der er en seks dage lang international improvisationsfestival initieret af bassist og jazzentreprenør, Tomo Jacobson.
ALICE er Københavns nye kraftcentrum for den grænsesøgende musik. ALICE slog dørene op 1. februar 2018 som en fusion af de to spillesteder Global og Jazzhouse. Spillestedet præsenterer hele året rundt eventyrlysten musik inden for et væld af genrer og udtryk fra global roots, folkemusik og jazz til avantgarde-rock og elektroniske eksperimenter.
Der er offentlig adgang til koncerterne og billetsalget er i gang. (Foto: Eva Maria Traxler)
27/8 · mandagsklubben 5e
kl. 20
Thea Soti – solo
kl. 21
Mia Zabelka – violin
Erik Kimestad – trumpet
Lee Wen-Cheh – trombone
Tomo Jacobson – bass
Franz Schmuck – percussion
kl. 22
Jeppe Zeeberg – piano
Alfred Lang – trumpet
Armin Pokorn – guitar
Klemens Pliem – reeds
Patrick Wurzwallner – drums
kl. 23
Martin Zrost – reeds/el bass
Jørgen Teller – guitar
Seppo Gründler – guitar/electronics
Kresten Osgood – drums
28/8 · ALICE
kl. 20
Lotte Anker – sax
Elisabeth Harnik – piano
Reinhard Ziegerhofer – bass
kl. 21
Morten Carlsen – sax
Se-Lien Chuang – piano, vocals
Margarethe Maierhofer-Lischka – bass
Michala Østergaard – drums
kl. 22
Maria Bertel – trombone
Carolyn Goodwin – sax/clarinet
Henrik Sande – viola
Robert Lepenik – guitar
Patrick Wurzwallner – drums
Franz Schmuck – percussion
Josef Klammer – e-percussion
29/8 · Koncertkirken
kl 20
Maria Bertel – trombone
Heimo Puschnigg – piano
Kresten Osgood – drums
kl 21
Katharina Klement – piano, electronics
Michael Pinter – electronics
kl 22
Large ensemble with as many as possible
30/8 · H15
kl 20
Manfred Stern – flute
Henrik Sande – viola
Carolyn Goodwin – sax/clarinet
Reinhard Ziegerhofer – bass
kl 21
Dena DeRose – piano, vocals
Annette Giesriegl – vocals
Mads Vinding – bass
kl 22
Jesper Løvdal – sax
Gernot Tutner – electronics
Seppo Gründler – e-guitar, electronics
Andreas Weixler – e-guitar, electronics
Josef Klammer – drums