Orlando-Julius-studio-Heliocentrics

Vinterjazz med rødder i hele verden

I denne nyhed er der fokus på mangfoldigheden på Vinterjazz 2015: internationale artister på sjældent dansk besøg og musik med rødder rundt omkring i verden, hvor jazzen ‘kommunikerer’ med andre kulturer og genrer.

Se samtlige 450 koncerter på Vinterjazz 2015 her…

 

Azymuth (BR) – ‘Samba Doido’

Legendariske Azymuth skruer tiden tilbage til 1975 og genopfører debutalbummet “Azimuth”. Med en unik blanding af traditionel, brasiliansk musik og moderne elektroniske instrumenter har gruppen turneret verden rundt – og skabt en så banebrydende og eksperimenterende lyd, at en helt ny genre er opstået: ‘Samba Doido’ (Crazy Samba).

21/2 → Jazz Club Loco, Loppen // KØB BILLET

 

Brad Mehldau (US) – eksklusiv solokoncert

Én af de største amerikanske pianister og improvisatorer går solo på scenen i Kulturværftet. Brad Mehldau fører publikum ud på en melodisk, ekspressiv rejse i egne værker, men forvent også unikke transformationer af tracks fra den nyere rockhistories store navne som Radiohead, Oasis, Paul Simon m.fl.

12/2 → Kulturværftet, Helsingør // KØB BILLET

 

Cristina Branco (PO) – Fado-sangerinde

Portugisiske Cristina Branco er en vokalsensation, der husker sine rødder i den lidenskab og sørgmodighed, som man finder i den portugisiske folkemusik, fado. Den traditionelle 1800-tals musik kombineres i hendes univers med en baggrund i jazzens verden og en stor kærlighed til den største fadista gennem tiderne, Amália Rodrigues (1920-1999).

19/2 → Koncerthuset, Studie 2 // KØB BILLET

 

Orlando Julius & The Heliocentrics (NG/UK) – Afrobeat

Progressiv og psykedelisk afrobeat leveres veloplagt af Orlando Julius og The Heliocentrics. Julius skabte med Moderne Aces i 60’erne en egenartet lyd med blandingen af vestafrikansk highlife samt R&B, jazz og soul, og han blev internationalt kendt i samarbejdet med The Heliocentrics, der har backet op om navne som Mulato Astatke, DJ Shadow og Lloyd Miller.

19/2 → Atlas, Aarhus // KØB BILLET
20/2 → Global, Kbh. N // KØB BILLET

 

Ólafur Arnalds (IS) – Prisvindende islandsk filmkomponist

Fra metal til en følsom blanding af klassisk, pop og ambient – Arnalds har sin unge alder til trods (f. ’86) brudt lydmuren på den internationale musikscene med flere kritikerroste albums bag sig samt film- og tv-scores til bl.a. Hunger Games og Broadchurch, der gav ham en BAFTA Awards for Best Music i 2013.

13/2 → DR Koncerthuset, Kbh. S // KØB BILLET
14/2 → Musikkens Hus, Aalborg // KØB BILLET

 

Agustì Fernández (ES) – spansk improvisator

Saxofonisten Niels Lyhne Løkkegaard og trommeslageren Bjørn Heebøl i eksklusiv trioformat med pianisten Agustì Fernández, der er en af de centrale figur på den internationale improvisations- og avantgardescene. Han har spillet med en række prominente europæiske og amerikanske avant-musikere, heriblandt The Things saxofonist Mats Gustafsson. Forvent improviseret musik i alle former – fra abstrakte lydlandskaber til det hyper-frenetiske og impressionstisk-sfæriske.

12/2 → Kulturhuset Islands Brygge, Kbh. S // KØB BILLET
13/2 → Sunship, Atlas, Aarhus // KØB BILLET
15/2 → Sønderborg JazzClub, Sønderborghus // Læs mere

 

Konono N°1 (CG) – Congolesisk minimalisme

Et af Afrikas mest unikke og kompromisløse orkestre i nyere tid, der bl.a. har lavet albumprojekter med både Björk og Herbie Hancock. Konono N°1 leverer en medrivende minimalistisk musik med lokale traditioner, der bliver udsat for elektriske stød, og hvor tranceagtige udladninger med det tommelspillende likembe-instrument er gennemgående ledetråd. Forvent en ud-af-kroppen-oplevelse af de helt store.

21/2 → Global, Kbh. N // KØB BILLET

 

Ashraf Sharif Khan & Viktor Marek, Michael Wollny & Eric Schaefer (DE) – tysk aften med indiske og elektroniske overtoner

Den tyske festival ELBJAZZ præsenterer to sjældne duokoncerter. To verdener mødes, når citarspilleren med stærke rødder i den indiske musik, Ashraf Sharif Khan, går på scenen med den elektroniske musiker Viktor Marek. Oplev også duo med den unge tyske piano superstjerne Michael Wollny feat. Eric Schaefer (ACT).

10/2 → Jazzhouse, Kbh. K // KØB BILLET

 

Dorado-Amadi Schmitt (FR/DK) – Gypsy jazz

Den franske guitarist/violinist Dorado Schmitt er en ledende figur på den internationale gypsy jazz-scene og en hyppig dansk gæst. Han brød med den traditionelle tilgang til genren, da han inspireret af Jimi Hendrix skiftede til den elektriske guitar og har siden 90’erne været et pejlemærke inden for gypsyjazzen.

12/2 → Det Bruunske Pakhus, Fredericia // KØB BILLET
13/2 → Jazzcup, Kbh. (NB: Eftermiddagskoncert) // KØB BILLET
13/2 → Bartof Station, Frederiksberg // KØB BILLET
14/2 → Holbæk Jazzklub, Musikhus Elværket // KØB BILLET

 

Brussels Jazz Orchestra (BE) - ‘Graphicology

Graphicology er titlen på en helt unik bigband-koncert med smukke tegneserie-fortællinger af tegneren Philip Paquets, der f.eks. hylder trompetisten Louis Armstrong. I projektet går Paquet linen helt ud og mixer de to kunstneriske sfærer. Brussels Jazz Orchestra er internationalt anerkendt for sit høje kunstneriske niveau og sine meget innovative projekter.

12/2 → Den Sorte Diamant // KØB BILLET

 

Mardi Gras-weekend på Charlie Scott’s

Samantha-antoinette er blandt de optrædende på en tre dage lang fejring af Mardi Gras på Charlie Scott’s med ånden fra New Orleans. Den engelske gospel-sangerinde Samantha-antoinette har været backing sanger for bl.a. Depeche Mode gennem mange år og har nu som solist kastet sin kærlighed på blues- og jazz-miljøet i Danmark, hvor hun bl.a. optræder med Jazz Five.

12/2-14/2 → Charlie Scott’s // KØB BILLET

 

Maher Mahmoud & Amer Dahbar (SY) – Syrisk musikaften på Traquebar

Der er syrisk aften på Tranquebar med oud-virtuosen Maher Mahmoud samt orientalsk slagstøjsspiller Amer Dahbar. Ouden med den varme lyd er guitarens forfader og et klassisk arabisk strengeinstrument, hvor Syrien er den arabiske musikkulturs centrum. Oplev meget talentfulde musikere spille klassisk og moderne arabisk instrumentalmusik.

14/2 → Tranquebar, Kbh. K // LÆS MERE