Udvalgte highlights i sidste uge af Vinterjazz


Vinterjazz 2016 går ind i en stor finaleuge med sjældne internationale og danske profiler. Med 175 koncerter i den sidste uge er der rigeligt at vælge imellem. I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på udvalgte highlights i festivalens fjerde og sidste uge. Se alle kommende koncerter på www.jazz.dk.

 

Finaleugen på Vinterjazz afsluttes med ILK Eksplosion i Albertslund

Det københavnerbaserede pladeselskab og musikerkollektiv ILK – Independent Label of København – har eksisteret siden 2003 og har altid udfordret de gængse konventioner – både inden for jazz og nærmest alle andre musikalske genrer. Under Vinterjazz 2016 kan man få syn for sagen, når selskabet under titlen “ILK Eksplosion” indtager Forbrændingen i Albertslund for en dag – 13 koncerter, suppe over bål, internationale gæster og en musikalsk totaloplevelse på festivalens næstsidste dag.

Bands: Sture Ericson/Lotte Anker/Fred Lonberg-Holm, Søren Kjærgaards Ghettoblastere, Davidsen/Snekkestad/Poulsen, Jesper Løvdal Trio, Lars Andreas Haug, Filipsen/Münzing/ Berre, ILK horns + Qarin Wikström, Banke/Solborg/Haug/ Bruun, Shitney + visuals, Stefan Pasborg/Ståle Storløkken, Klökkeblömst + visuals, Simon Toldam Orkester STORK, ILK MULTIORGASTISKDISCOAFRO BAND.

Lørdag 27/2, kl. 15:00-01.00 → Forbrændingen, Albertslund – KØB BILLETTER // LÆS MERE

 

Dr. Lonnie Smith indtager Jazzhus Montmartre

Et af Vinterjazz 2016s helt store esser er den 73-årige Hammond-legende Dr. Lonnie Smith, der for første gang i mange år besøger København med sin egen supertrio. Smith er især kendt for sit langvarige og tætte samarbejde med George Benson, men også for sin usædvanligt medrivende spillestil. Her til lands har han desuden optrådt og udgivet et enkelt album med trommeslager Kresten Osgood og den amerikanske saxofonist Michael Blake under det passende navn “Hammond Rens”.

Nu er Dr. Lonnie Smith i selskab med guitaristen Jonathan Kreisberg og Johnathan Blake bag trommerne klar til at levere et show, som bogstaveligt talt spiller på alle tangenter – ikke mindst på det ikoniske Hammond B3, som har været doktorens foretrukne våben i flere årtier. (OBS: De tre koncerter med Dr. Lonnie Smith er nu udsolgt.)

25/2-27/2, kl. 20:00: Dr. Lonnie Smith Organ Trio → Jazzhus Montmartre, Kbh. K // LÆS MERE

 

Svend Asmussens fylder 100 år på festivalens sidste dag

Jazz-violinist Mads Tolling har nu i over femten år været bosiddende i USA – og med stor succes. For få år siden forærede Svend Asmussen ham en stor del af sin nodesamling med adskillige håndskrevne nodeark imellem.

Nu gengælder Mads Tolling tjenesten, når han med sin kvartet spiller en hyldestkoncert netop på dagen for den gamle violinmesters 100 års fødselsdag. Koncerten indledes af journalist Kjeld Frandsen, der for nylig udgav biografien “Svend Asmussen – 100 år for fuld musik”.

(OBS: Hyldestkoncerten til Svend Asmussen er nu udsolgt.)

Søndag 28/2, kl. 13:30 → Gladsaxe Kulturhus // LÆS MERE

 

Aarhus Jazz Orchestra & Geir Lysne “The Music of Jens Winther”

Med sin alt for tidlige død efterlod trompetist og komponist Jens Winther et stort hul i det danske nutidige jazzmiljø. Hans storladne, lyriske og dramatiske musik bar præg af en usædvanlig stor kunstnerisk spændvidde fra det lysende spirituelle til sjælens allermørkeste, diabolske afkroge.

Aarhus jazz Orchestra, dirigeret af den norske big band-dirigent Geir Lysne, hylder ved koncerten intet mindre end et unikum på den internationale jazzscene.

Lørdag 27/2, kl. 20:00 → Atlas, Aarhus

KØB BILLETTER // LÆS MERE

 

Europæisk supergruppe Globe Unity Orchestra fejrer 50 års jubilæum

Det er lidt af en sensation, at Globe Unity Orchestra – et af den europæiske freejazz’ fuldstændigt uomgængelige ensembler – i år markerer deres 50 års jubilæum under Vinterjazz i Jazzhouse. Efter koncerten er der Improbar ved saxofonisten Lotte Anker, der kuraterer en masse små impro-koncerter på Lille Scene med musikere, der er i byen i anledning af Vinterjazz.

Line-up: Alexander von Schlippenbach (piano), Tomasz Stańko (trompet), Johannes Bauer (trombone), Paul Lovens (trommer), Henrik Walsdorff (altsaxofon), Daniele D’Agaro (tenorsaxofon, klarinet), Manfred Schoof (trompet), Jean-Luc Cappozzo (trompet), Christof Thewes (trombone), Gerd Dudek (tenorsaxofon, fløjte, klarinet), Paul Lytton (trommer)

I festivalens sidste weekend er der blændet op for eksperimenterne på Jazzhouse: Fredag kan man opleve de ikoniske prog-legender fra britiske Henry Cow i en ny konstellation som Artaud Beats. Her optræder også danske HVAD, en eklektisk skikkelse på scenen for ny, elektronisk musik med inspiration fra blandt andre Sun Ra. Lørdag præsenterer Proton en aften med den franske multimedialist Pierre Bastien samt den amerikanske synthtroldmand Steve Hauschildt kendt fra gruppen Emeralds.

Torsdag 25/2 kl. 20:00: Globe Unity Orchestra (DE) + Improbar → Jazzhouse, Kbh. K
KØB BILLETTER // LÆS MERE
Fredag 26/2 kl. 21:00: Artaud Beats (UK) + HVAD → Jazzhouse, Kbh. K
KØB BILLETTER // LÆS MERE
Lørdag 27/2 kl. 21:00: Pierre Bastien (FR) + Steve Hauschildt (US) → Jazzhouse, Kbh. K
KØB BILLETTER // LÆS MERE

 

Lubomyr Melnyk (UA)

‘Verdens hurtigste pianist’. Ukrainske Lubomyr Melnyk er en innovator, der udforsker nye retninger for nutidig musik. Som klassisk uddannet og stærkt inspireret af den minimalistiske bevægelse i begyndelsen af 1970’erne har den canadisk bosatte pianist udviklet sit eget unikke spil, efter princippet om at vedholde en kontinuerlig, ubrudt strøm af lyd.

For at opnå dette kræves en speciel teknik, det har taget Melnyk mange år at mestre. At overvære en af hans sjældne live-optrædener er intet mindre end en helbredelse af sindet.

Torsdag 25/2 kl. 20:00 → Radar, Aarhus

KØB BILLETTER // LÆS MERE

 

Ståle Storløkken/Stefan Pasborg (NO/DK)

Spændende duomøde mellem trommeslageren Stefan Pasborg og den norske keyboardbetvinger Ståle Storløkken (Supersilent, Humcrush, Elephant9). Hvorvidt denne koncert bliver en engangsoplevelse eller starten på et egentligt samarbejde, må tiden vise.

Forvent her et højspændt og energisk udtryk med med fælles kærlighed til groovet, som Pasborg og Storløkken begge dyrker i deres respektive trioer Ibrahim Electric og Elephant9.

Fredag 26/2, kl. 18:00 → Kayak Bar, Kbh. K

DØRSALG // LÆS MERE

 

Residency: The Doky Brothers feat. Alvin Queen (DK/US)

At introducere de to navnkyndige brødre, pianist Niels Lan Doky og bassist Chris Minh Doky, burde nærmest ikke være nødvendigt. Siden midten af 1990’erne har de sammen og hver for sig skabt enestående karrierer i dansk jazzsammenhæng.

Under årets Vinterjazz har brødrene inviteret den amerikanske trommeslager Alvin Queen med på scenen til intet mindre end 14 koncerter på spillestedet The Standard i København. Festivalens sidste uge er ingen undtagelse.

KØB BILLETTER // LÆS MERE & SE DATOER

 

5 x Den Magnetiske Ørn

Ørnen letter under Vinterjazz 2016. Sidste uge byder på hele fem koncerter med kvartetten Den Magnetiske Ørn, der sætter sig tungt på Husets Teater fra mandag til fredag.

Formålet med dette takeover er at udvikle ny musik i løbet af ugen i samarbejde med publikum, som Ørnen bl.a. har gjort på tidligere års festivaler. I krydsfeltet mellem jazz og en nogenlunde gængs rockbesætning formår gruppen at finde nye højder i et improviseret og mangesidet udtryk.

22-26/2, kl. 21:30 → Husets Teater, Kbh. V

SE PROGRAM // LÆS MERE

 

Jomi Massage, Emnet og andre udforskende toner i Koncertkirken

Koncertkirken på Nørrebro i København byder under festivalens sidste uge på en række koncerter med eksperimenterende og nyskabende kunstnere. I kirkens imposante rum kan man blandt andet se frem til koncert med den organisk improviserende techno-trio Emnet, der suppleres af et solosæt fra den norske avant-saxofonist Danielle Dahl.

Publikum er også inviteret inden for til en afsøgende aften under ledelse af sangerinden og multiinstrumentalisten Jomi Massage. Hun medbringer en trio med Henriette Sennenvaldt (ex-Under Byen) og Maria Laurette Friis – overskriften er “fællesskaber”, som tematisk udgangspunkt for koncerten.

Koncertkirkens program for sidste uge tæller desuden Kovacs/Dyberg duo, Anders Vestergaard solo, Thomas Agergaard/Søren Gemmer m.fl. Se kommende koncerter i Koncertkirken her:

SE PROGRAM // LÆS MERE

 

Billeder: Sølvtøjet på tour

Festivalens fotograf var med på tour, da årets store nye projekt Sølvtøjet fik premiere på Vinterjazz. Jesper Thilo, Kresten Osgood, Jonas Struck, Signe Gjessing, Lotte Anker, Jeppe Zeeberg, Nicolai Munch-Hansen og Lars Skinnebach har været landet rundt.

SE BILLEDER FRA SØLVTØJET HER

 

TV-Avisen: JazzCamp for Piger

Under Vinterjazz sætter JazzCamp for Piger fokus på improvisation for piger mellem 10 og 15 år. DR Nyhederne besøgte det landsdækkende inivitativ, der er arrangeret af Copenhagen Jazz Festival og JazzDanmark. JazzCamp for Piger fortsætter indtil på fredag. Se indslaget herunder.

SE INDSLAG: JAZZCAMP FOR PIGER