Sidste uge af Vinterjazz 2018: Mindekoncerter, internationale stjerner og nyskabende kvinder


Den landsdækkende Vinterjazz-festival går ind i sin sidste uge, men hvilken uge! Vi byder på internationale gæstestjerner på turné såsom Jorge Rossy, Evan Parker, Ralph Alessi, Rodney Green og Kirk Lightsey, knivskarpe skandinaviske musikere, nyskabende kvindelige komponister og to hyldestkoncerter til Nicolai Munch-Hansen med et opdateret line-up, der nu også omfatter Peter Laugesen og Mette Lindberg.

Den populære dansk-engelske trio Phronesis med bassist Jasper Høiby har længe hørt til de mest interessante navne på den moderne europæiske jazzscene. Trioen begejstrer publikum med deres vitale, rytmisk komplekse og dybt fængende udtryk. Albummet ‘Parallax’ fra 2016 var en decideret magtdemonstration af moderne triojazz, og i 2017 blev albummet fulgt op af ‘The Behemoth’, hvor Phronesis prøvede kræfter med en større orkestrering sammen med Frankfurt Radio Big Band. ‘The Behemoth’ modtog som forgængeren store kritikerroser – bl.a. kaldte Politiken pladen for “smuk jazz af allerfineste kaliber”.

Listen af internationale stjerner i Danmark i denne uge er nærmest uendelig. Jorge Rossy, der er kendt som trommeslager Brad Mehldau Trio og Charlie Haden, giver koncerter med Aarhus Jazz Orchestra. Rodney Green og Warren Wolf er at finde i Odense. Den britiske freejazz-saxofonist Evan Parker turnerer med en dansk trio. Kirk Lightsey indtager Paradise Jazz med Gabor Bolla. Den unge sensation Justin Kauflin giver koncert i Kerteminde med Thomas Fonnesbæk. Ralph Alessi er på mini-turné med Melody Project Quintet. Se flere internationale navne i koncertoversigten.

Det tilbagevendende koncerttema Wild at Heart sætter fokus på de progressive og eksperimenterende kvindelige komponister. I denne uge kan man blandt andet høre premieren på et helt nyt samarbejde mellem Anja Jacobsen (Selvhenter, Eget Værelse) og Mija Milovic (Kvindebandet, GP&PLS) under navnet J. Jaanmai. I Svendborg er der koncert med The Nielsen Sisters først an af Madame Nielsen, og ud af kollektivet The Community springer blandt andre Cactus, der er ledet af Maria Dybbroe. Læs også mærke til den herboende finske sangerinde og komponist Johanna Sulkunen, der præsenterer “Sonority”.

Et stjernehold af Nicolai Munch-Hansens nærmeste musikalske venner markerer med to særkoncerter i hhv. København og Aarhus den 22. og 23. februar den uforglemmelige musik og det mesterlige spil, som den danske bassist efterlod med sin alt for tidlige død i februar 2017. Læs mere om de to koncerter andetsteds her på Jazz.dk – det musikalske hold tæller bl.a. Kira Skov, Steen Jørgensen (Sort Sol), Jakob Bro, Seb Rochford og Mette Lindberg.

Den 18. udgave af Vinterjazz finder sted den 2. til 25. februar 2018 på flere end 150 spillesteder og arrangører fordelt over hele landet. Se alle koncerter på www.jazz.dk/koncerter

 

Udvalgte koncerter i tredje og sidste uge af Vinterjazz 2018

Mandag 19/2, 20:00 – Sinne Eeg “Dreams” – DR Koncerthuset, Studie 2, Kbh. S

Mandag 19/2, 20:30 – Niels Skousen m. band – Gaarden og Gaden, Kbh. N

Tirsdag 20/2, 20:00 – The Firebirds – Tøjhuset, Fredericia

Tirsdag 20/2, 20:00 – Evan Parker & Kinetics (UK/DK) – Huset i Aalborg, Aalborg

Tirsdag 20/2, 20:30 – Niels Skousen m. band – Gaarden og Gaden, Kbh. N

Onsdag 21/2, 19:30 – Aarhus Jazz Orchestra “Sketches of Barcelona” feat. Jorge Rossy & Cesar Joaniquet – Jazzselskabet i Aarhus / Atlas, Aarhus

Onsdag 21/2, 20:00 – Evan Parker & Kinetics (UK/DK) – KoncertKirken, Kbh. N

Onsdag 21/2, 20:00 – Sinne Eeg Group – Jazzselskabet i Aarhus / Musikhuset Aarhus

Onsdag 21/2, 20:00 – Rodney Green Quartet – feat. Warren Wolf (US/DK) – Dexter, Odense

Onsdag 21/2, 21:00 – Melody Project Quintet feat. Ralph Alessi & Mark Ferber (DK/US) – Paradise Jazz / Huset-KBH, Kbh. K

Torsdag 22/2, 20:00 – The Music of Nicolai Munch-Hansen – Den Sorte Diamant, Dronningesalen, Kbh. K

Torsdag 22/2, 20:00 – Phronesis – Jazzhus Montmartre, Kbh. K

Torsdag 22/2, 20:00 – Radek Wosko Quartet + Malmqvist/Brunbjerg/Lørup/Djursaa – Studenterhus Odense, Odense

Torsdag 22/2, 20:00 – Magnus Thuelund feat. R. Alessi/N. Hess/Ferber (DK/US) – Nørrebro Jazzklub / Osramhuset, Kbh. N

Torsdag 22/2, 20:00 – The Nielsen Sisters – Giant Steps, Svendborg

Torsdag 22/2, 21:00 – Evan Parker + Kinetics – Sunship / Salonen, Aarhus

Torsdag 22/2, 21:00 – Lightsey/Bolla European Quartet – Paradise Jazz / Huset-KBH, Stardust, Kbh. K

Fredag 23/2, 15:30 – Ydegirl – Vendsyssel Teater, Hjørring

Fredag 23/2, 20:00 – Bremer/McCoy – Brønshøj Vandtårn, Brønshøj

Fredag 23/2, 20:00 – Aarhus Jazz Orchestra “Sketches of Barcelona” feat. Jorge Rossy & Cesar Joaniquet (DK/ES) – KoncertKirken, Kbh. N

Fredag 23/2, 20:00 – Thomas Fonnesbæk & Justin Kauflin (DK/US) – Anexet ved Lundsgaard Gods, Kerteminde

Fredag 23/2, 20:00 – Phronesis – Jazzhus Montmartre, Kbh. K

Fredag 23/2, 20:00 – Kalaha – Buddhas Jazz Club / Klaverfabrikken, Hillerød

Fredag 23/2, 21:00 – The Music of Nicolai Munch-Hansen – Sunship / Atlas, Aarhus

Fredag 23/2, 21:00 – Årets fynske jazzmusiker: Rasmus H. Henriksen Oktet – Studenterhus Odense, Odense

Lørdag 24/2, 14:30 – Vild med Jazz: Talk med Finn Nygaard – Aarhus Jazz Festival / Godsbanen, Aarhus

Lørdag 24/2, 15:00 – At fortælle menneskene – et soundtrack – Aarhus Jazz Festival / Godsbanen, Aarhus

Lørdag 24/2, 17:00 + 19:30 + 22:00 – Hess is More/1 – Spillestedet Stengade, Kbh. N

Lørdag 24/2, 20:00 – Ignacio Córdoba – The Community / Lygten Station, Kbh. NV

Lørdag 24/2, 20:00 – Phronesis – Jazzhus Montmartre, Kbh. K

Lørdag 24/2, 20:00 – Horse Orchestra – Studenterhus Odense, Odense

Lørdag 24/2, 20:00 – Magnus Thuelund – Melody Project Quintet feat. Ralph Alessi & Mark Ferber (DK/US) – Dexter, Odense

Lørdag 24/2, 21:00 – J. Jaanmai Duo + Cactus – TAPE, Aarhus C

Lørdag 24/2, 21:00 – Helene Blum & Harald Haugaard Band – Foderstoffen, Ringe

Søndag 25/2, 15:00 – Louisiana Brass Band feat. Daimi – Charlie Scott’s, Kbh. K

Søndag 25/2, 15:00 – J. Jaanmai Duo + Ydegirl – ALICE cph, Kbh. N

Søndag 25/2, 15:00 – Master Fatmans Jazzskole – Forbrændingen, Albertslund

Søndag 25/2, 16:00 – Katrine Suwalski & Another World opfører “The Blessing” – Kokkedal kirke, Hørsholm

Søndag 25/2, 17:00 – Maniscalco/ Bigoni/ Solborg (IT/DK) – Teater Momentum, Odense C

Søndag 25/2, 20:00 – Jakob Bro Solo – Brorsons Kirke, Kbh. N

Søndag 25/2, 20:00 – Johanna Sulkunen “Sonority” (FI) – KoncertKirken, Kbh. N

Læs mere og køb billetter: www.jazz.dk/koncerter