Fremadskuende jazzprofiler tegner 21st Century Jazz-scenen i Skuespilhuset


Det Kgl. Teater og Copenhagen Jazz Festival præsenterer i år en scene for ny jazz, moderne kompositioner og genrenedbrydende musik, som peger ind i det 21. århundrede med 10 forskellige indfaldsvinkler og nyskabende danske bandledere i Skuespilhusets foyer. Der er fri entré til 21st Century Jazz.

 

Lars Bech Pilgaards Slowburn
Guitaristen, komponisten og bandlederen Lars Bech Pilgaards kvartet Slowburn, bestående af Lars Greve på klarinet, Thommy Andersson på el-bas og Thomas Eiler på slagtøj, er pt. højaktuelle med udgivelsen ’Som Før’. Slowburn arbejder i et krydsfelt af repetitive, tranceskabende stemninger, skrøbelige simple melodier og forløsende, storladne passager.

Søndag 3/7, kl. 14:00 → Skuespilhusets foyer / Fri entré – Læs mere

 

Maniscalco / Bigoni / Solborg (IT/DK)
Pianisten Emanuele Maniscalco, saxofonisten og klarinettisten Francesco Bigoni og guitaristen Mark Solborg har skabt en slags moderne kammerensemble. Her arbejdes med stærke originale melodier og en nuanceret fornemmelse for dynamik og tekstur.

Søndag 3/7, kl. 17:00 → Skuespilhusets foyer / Fri entré – Læs mere

 

Goodiepal & Pals
Alt kan ske, når den dansk-færøske komponist, producer og lydaktivist Goodiepal indtager Skuespilhusets foyer med en lille gruppe af musikalske venner.

Mandag 4/7, kl. 14:00 → Skuespilhusets foyer / Fri entré – Læs mere

 

Jeppe Zeeberg’s Dadaism and Jazz Celebration
I 2016 fylder kunstbevægelsen dadaismen 100 år. I anledning af jubilæet har komponisten og pianisten Jeppe Zeeberg skrevet et værk specielt til Copenhagen Jazz Festival, hvor dadaismen bliver spillet op imod hele jazzmusikkens næsten jævnaldrende historie.

Mandag 4/7, kl. 17:00 → Skuespilhusets foyer / Fri entré – Læs mere

 

Doom Orchestra
Saxofonisten Mads Lund Egetoft er en del af den nye bølge af musikere fra Rytmisk Musikkonservatorium, der for alvor har slået sig fast på den københavnske scene. I Doom Orchestra folder han sig ud som komponist og orkesterleder for et band med en helt særegen lyd, der strækker sig fra tuba til sopraninosaxofon, hvilket kan sammenlignes med et stort kirkeorgel, når samtlige piber får alt, hvad de kan trække!

Tirsdag 5/7, kl. 14:00 → Skuespilhusets foyer / Fri entré – Læs mere

 

Nuaia (SE/DK)
Den dansk-svenske gruppe Nuaia spiller fri-pop. En blanding af pop, frie improvisationer og electronica i et univers, hvor sang, trommer og akustiske lyde møder det elektroniske lydlandskab og skaber personlige fortællinger, som gruppen formidler med en sjælden intensitet og nærvær.

Tirsdag 5/7, kl. 17:00 → Skuespilhusets foyer / Fri entré – Læs mere

 

Flamingo LOUD (DE/DK)
Trioen Flamingo arbejder i et univers af subtile lyde, langsomt skiftende klangfarver og minimale forskelle i tonehøjde og dynamik, der inviterer lytteren til at fokusere opmærksomhed på det teksturelle og spektrale indhold af musikken.

Onsdag 6/7, kl. 14:00 → Skuespilhusets foyer / Fri entré – Læs mere

 

Storløkken/Pasborg (NO/DK)
Her kan opleves et spændende duomøde mellem trommeslageren Stefan Pasborg og den norske keyboardbetvinger Ståle Storløkken. Forvent et højspændt og energisk udtryk, der afspejler de to hovedpersoners fælles kærlighed til groovet.

Onsdag 6/7, kl. 17:00 → Skuespilhusets foyer / Fri entré – Læs mere

 

Jasper Høiby’s Fellow Creatures (UK/DK)
Med bassist Jasper Høiby (Phronesis) i front er Fellow Creatures kendetegnet ved en dybt sofistikeret, optimistisk og drivende energi. Stærke grooves møder medrivende temaer og danner atmosfæriske klange, der understøttes af kontrapunktiske rytmer.

Onsdag 6/7, kl. 21:00 → Skuespilhusets foyer / Fri entré – Læs mere

 

Henrik Pultz Melbye Trio
Henrik Pultz Melbye Trio er en ny og ung trio på den danske og internationale jazzscene, som spiller intens og original musik inspireret af japansk og afrikansk musik samt 1960’ernes avantgardejazz.

Torsdag 7/7, kl. 14:00 → Skuespilhusets foyer / Fri entré – Læs mere

 

J. Lund, A. Hartvig, M. Bertel, A. Führer & TR Kirstein plays Circles & 28
Saxofonisten Johannes Lund aka Johns Lunds komponerer i stringente systemer. Sirligt noterede nodesystemer, som nogle gange bevæger sig rundt i egne lukkede cirkler. Ved denne koncert vil Johns Lunds i samarbejde med Asger Hartvig, Maria Bertel, Andreas Führer og Tobias Kirstein fremføre sine to nye kompositioner ’Circles’ og ’28’.

Torsdag 7/7, kl. 17:00 → Skuespilhusets foyer / Fri entré – Læs mere

 

Bisse
Det forløbne års mest produktive og originale sangskriver, Bisse, har med sin ’blodtrilogi’ sat en helt ny dagsorden for dansksproget musik. Siden marts 2015 har Bisse udgivet ikke færre end fire albums, og det har ikke skortet på anmeldernes begejstring.

Fredag 8/7, kl. 17:00 → Skuespilhusets foyer / Fri entré – Læs mere

 

Orquesta Libre (JP)
Orquesta Libre er den japanske trommeslager Yasuhiro Yoshigakis mest ambitiøse tiltag til dato. Det 10 mand store orkester bedriver sit eget originale bud på at “spille standarder” – her kompositioner af Don Cherry, Ennio Morricone, Burt Bacharach, Kurt Weill og andre prominente komponister fra jazz, pop og filmmusik.

Lørdag 9/7, kl. 16:00 → Skuespilhusets foyer / Fri entré – Læs mere

 

Copenhagen Jazz Festival har eksisteret siden 1979 og er én af Europas største jazzfestivaler. Den 38. udgave af Copenhagen Jazz Festival tæller mere end 1300 koncerter fordelt på 120 spillesteder den 1.-10. juli 2016. Info & program: www.jazz.dk/koncerter