Ydun Salen
Vesterbrogade 72 1, 1620 København V
Se på kort

Ydun salen er en lille koncertsal beliggende i hjertet af Vesterbro. Salen rummer op til 50 publikummer og er udsmykket af guldalderkunstnerne Constantin Hansen (1804 - 1880) og Georg Hilker (1807 - 1875). Om dagen bliver salen brugt som mødelokale i Nordic Artists Managements kontorfællesskab. Om aftenen og i weekenderne lægger salen hus til en række forskellige arrangementer, herunder koncerter, litteraturoplæsninger, korprøver, fotosessions og meget mere. Det er muligt at leje Ydun salen.