Det Kgl. Teater x Copenhagen Jazz Festival præsenterer storslået program i Skuespilhusets Foyer


Copenhagen Jazz Festival og Det Kgl. Teater præsenterer jazz i Skuespilhusets smukke foyer, hvor prisvindende kunstnere, dansk-internationale konstellationer og fænomenale improvisatorer indtager scenen fra den 1.-9. juli. Alle koncerter begynder kl. 15.00 med fri entré. Se det fulde program her:

1/7 – Anna Roemer “Azure” feat. Ned Ferm
Den talentfulde guitarist Anna Roemer (KALEIIDO) præsenterer sin solodebut “Azure” i et virtuost sammenspil med den herboende, amerikanske saxofonist Ned Ferm.
Lyt · Læs mere

2/7 – Crush String Collective (DK/SE/NO)
Det pan-skandinaviske eksperimenterende strygerkollektiv Crush String Collective tager lytteren med ind i en pludselig forelskelse i strygernes sarte og levende klang og leger med øjeblikkets magi.
Lyt · Læs mere

3/7 – Elin Forkelid Plays for Trane (SE)
Den svenske stjernesaxofonist Elin Forkelid og hendes kvintet byder på dybt personlige fortolkninger af John Coltrane-kompositioner, som publikum aldrig har hørt dem før.
Lyt · Læs mere

4/7 – “Lost Poems of The Blue Giant” – a concert for John Tchicai
En af dansk musiks største personligheder hyldes, når nogle af landets fremmeste improvisatorer mødes for at fejre saxofonist John Tcichai (1936-2012) og albummet “The Blue Giant”.
Lyt · Læs mere

5/7 – “The Music of Kenny Wheeler” ft. The North & Norma Winstone (DK/UK)
Canadisk jazz møder engelske solister og nordisk rytmegruppe, når det prisvindende kollektiv The North og den hædrede, engelske jazzsangerinde Norma Winstone fortolker Kenny Wheeler.
Lyt · Læs mere

6/7 – Joëlle Léandre, Kresten Osgood & Lotte Anker (FR/DK)
En af de helt store stjerner inden for europæisk avantgarde møder to af de mest anerkendte danske improvisatorer, når Joëlle Léandre, Kresten Osgood og Lotte Anker indtager scenen.
Læs mere

7/7 – Frk. Jacobsen
Den Nordisk Råds Musikpris-nominerede danske trommeslager, sanger og komponist Anja Jacobsen (Selvhenter) gæster Skuespilhuset med sit soloprojekt frk. jacobsen og det nye spændende album “I Haven”.
Lyt · Læs mere

8/7 – Marcela Lucatelli Trio (BRA/DE/CH)
Brasilianske Marcela Lucatelli indtager Skuespilhuset med splintrende, vokale eksperimenter og glødende avantgardejazz i ny international trioopsætning.
Lyt · Læs mere

9/7 – Maria Faust & Collegium Musicale “Mass of Mary” (EE)
Den herboende estiske komponist og saxofonist Maria Faust præsenterer sit storslåede og stærkt vedkommende værk “Mass of Mary” – en kirkemusikalsk messe for kor og hornensemble.
Lyt · Læs mere

Copenhagen Jazz Festival 2023 åbnes den 30. juni og fortsætter frem til 9. juli på flere end 100 spillesteder i hele byen. Tak til Nordea-fonden, Statens Kunstfond, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.