Highlights 8. juli – Forførende festivallørdag med smukke klangflader, stærke stemmer og afrofuturistisk jazzrap


Hvis du troede, årets jazzfestival var ved at miste pusten, så får lørdagsprogrammet dig hurtigt på bedre tanker. Dagen byder på en cocktail af alt det, der gør Copenhagen Jazz Festival til noget helt særligt – internationale stjerner som Bill Frisell og Eliane Elias står side om side med gratis jazz i det fri og nye unge kunstnere. Her er højdepunkterne fra lørdag d. 8. juli:

Guitarist og komponist Bill Frisell er en legende i amerikansk musik – en lydmager, der spænder over både jazz, americana, folk, originalkompositioner og fortolkninger af “the great American songbook”. Lørdag aften indhyller Frisell publikum på Jazz by the Sea / Kulturhuset Islands Brygge i uforlignelige klange med holdet fra sine to seneste Blue Note-udgivelser.

Ved samme tid går den moderne bossanovas ukronede dronning – den Grammy-vindende brasilianske pianist og sangerinde Eliane Elias – på scenen i DR Koncerthusets Koncertsal. Med sig har hun sit seneste album, hvor hendes forførende stemme og det brasilianske modersmål spiller markante hovedroller.

Øksnehallen åbner for en ny, gratis udendørsscene på Kvægtorvet med Christina von Bülow Quartet. På AUTOPOUL fortsætter Vingesus i Nordvest med dansk-syriske Yamm Ensemble og “Årets Nye Jazznavn” ALAWARI. Aftenen byder desuden på spændende genrekombinationer med britiske Steam Down, den brasilianske jazzrapper Tássia Reis og danske Karen Mukupa.

Udvalgte highlights, lørdag d. 8. juli

14:00 · Christina von Bülow Quartet → Kvægtorvet, Øksnehallen
15:00 · Amanda Ginsburg Kvartet ft. Filip Ekestubbe, Anders Fjelsted & Snorre Kirk (SE/DK) → Bartof Station
15:00 · Yamm Ensemble (SY/DK) → Vingesus i Nordvest / AUTOPOUL
15:00 · Marcela Lucatelli Trio (BRA/DE/CH) → Skuespilhusets foyer
16:00 · Nikolaj Hess NYC Quartet ft. Francois Moutin/Marc Mommaas → Enghave Plads 9
19:00 · Collider → Byhaven Pumpehuset
19:00 · Johanna Sulkunen “Terra” feat. Michiyo Yagi (FIN/JP) → KLEIN – Karens Minde Kulturhus
20:00 · Eliane Elias (BRA) – FÅ BILLETTER → DR Koncerthuset
20:00 · Bill Frisell FOUR (US) → Jazz by the Sea
20:00 · Tássia Reis (BRA) → ALICE cph @ Stairway
20:00 · Dame Dearest – Jazzsalon med Emma Sehested Høeg → Bremen Teater
20:30 · ALAWARI → Vingesus i Nordvest / AUTOPOUL
21:00 · Steam Down (UK) → HUSET, Musikcaféen
21:00 · Karen Mukupa → DR Koncerthuset, Studie 3
22:00 · Josephine Foster (US) → Loppen

Alle dagens koncerter: www.jazz.dk/koncerter
Se spilleplanen for udvalgte highlights: www.jazz.dk/spilleplan
Lav dit eget program i appen: www.jazz.dk/app
Køb årets kunstplakat: www.jazz.dk/shop

Copenhagen Jazz Festival 2023 fortsætter frem til 9. juli på flere end 100 spillesteder i hele byen. Tak til Nordea-fonden, Statens Kunstfond, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.