Den amerikanske sanger/sangskriver Norah Jones har indhyllet det meste af kloden i sine sublime, jazz- og soul-inspirerede sange siden fænomenet “Come Away With Me” i 2002. Debutalbummet fra dengang blot 22-årige Jones blev en stille sensation, der udløste otte Grammy-statuetter – det da højeste antal for en kvinde med sydøstasiatiske aner – og sikrede hende en permanent plads på den globale musikscene. I 2016 havde albummet solgt 27 millioner eksemplarer på verdensplan – heraf 220.000 i Danmark.
Med debuten tæller Jones’ udgivelser nu ni soloalbum, alle udgivet på ikoniske Blue Note Records, samt en svimlende række samarbejder med kunstnere fra Outkast, Herbie Hancock og Ray Charles til Foo Fighters, Mike Patton og halvsøsteren Anoushka Shankar. På “Come Away With Me” fik Norah Jones besøg af kapaciteter som Brian Blade og Bill Frisell. Den amerikanske jazztradition har spillet en afgørende rolle i hendes karriere lige siden, mens hun har u...
Den amerikanske sanger/sangskriver Norah Jones har indhyllet det meste af kloden i sine sublime, jazz- og soul-inspirerede sange siden fænomenet “Come Away With Me” i 2002. Debutalbummet fra dengang blot 22-årige Jones blev en stille sensation, der udløste otte Grammy-statuetter – det da højeste antal for en kvinde med sydøstasiatiske aner – og sikrede hende en permanent plads på den globale musikscene. I 2016 havde albummet solgt 27 millioner eksemplarer på verdensplan – heraf 220.000 i Danmark.
Med debuten tæller Jones’ udgivelser nu ni soloalbum, alle udgivet på ikoniske Blue Note Records, samt en svimlende række samarbejder med kunstnere fra Outkast, Herbie Hancock og Ray Charles til Foo Fighters, Mike Patton og halvsøsteren Anoushka Shankar. På “Come Away With Me” fik Norah Jones besøg af kapaciteter som Brian Blade og Bill Frisell. Den amerikanske jazztradition har spillet en afgørende rolle i hendes karriere lige siden, mens hun har udforsket andre forgreninger af det musikalske landskab via producere som Danger Mouse og hendes grupper Puss N Boots, The Little Willies med flere.
I 2024 udkom Norah Jones’ seneste album, “Visions”. Den anmelderroste plade blev beskrevet af The LA Times som “en funky, blidt psykedelisk garage-soul-plade” og modtog en Grammy i kategorien “Best Traditional Pop Vocal Album”. Samtlige 12 numre er skrevet af Jones selv med hjælp fra producer Leon Michels, og det er også hende selv, der spiller hovedparten af pladens instrumenter.
Når Norah Jones indtager DR Koncerthusets Koncertsal under Copenhagen Jazz Festival 2025 overlader hun dog det meste af musikken til et stærkt line-up bestående af netop trommeslager Brian Blade (Herbie Hancock, Brad Mehldau m.fl.), guitarist Dan Iead (Cass McCombs, The Broken West m.fl.) og bassist Chris Morrisey (Mark Guiliana, Sharon Van Etten m.fl.). Copenhagen Jazz Festival og DR Koncerthuset glæder sig til at byde publikum velkommen til en af de største og – med Billboards ord – varmeste stemmer siden Billie Holiday....
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.