girls choir’s musik for fire stemmer bevæger sig mellem det hyperaffektive og det
anonyme, maskinelle. Ved at væve de individuelle stemmeklange sammen i detaljerede
og tætte strukturer skaber de et lydunivers, der føles både menneskeligt og hinsides.
Styret af en underliggende lydlig fortælling fører sangerne os ind i et kosmos af
ploppende mundlyde, mumlede akkorder og hvislende luftlyde. Referencer til popsange,
fnisen og melodier dukker op og forsvinder som spøgelser fra fortiden. Kompositionerne
er en blanding af overraskelse, surrealistiske øjeblikke og humor i en konstant
tilstedeværelse af mørke og noget stærkt bizart.