Jazz på Palæ Bar kan opleves hver tredje søndag året rundt, og ingen kan være i tvivl om, at der næres en stor kærlighed til jazzmusikken. Palæ Bar Jazz Pris har været en del af Palæ Bar siden 1990, blandt de tidligere vindere kan blandt andre nævnes Kira Martini, Dale Smith, Bob Rockwell, Kenny Drew, Duke Jordan, Hugo Rasmussen og Bent Jædig.
Palæ´s Jazz Pris uddeles hvert år under Copenhagen Jazz Festival, og er en gevinst på 25.000 kroner til en musiker, som har fortjent det.
Der er tradition for at modtageren af Palæ Bar's Jazzpris, giver en koncert i forlængelse af overrækkelsen. Kom i god tid og vær med til at hylde dette års musiker, som bliver holdt hemmeligt ind til på selve dagen.
Live:
Heise/von Bülow består af to af Danmarks førende unge jazzmusikere, Mathias Heise og Pelle von Bülow. Til denne koncert vil de ekstraordinært medbringe fuldt band.
Mathias Heise var bare 8 ...

Mathias Heise var bare 8 år, da han ved et tilfælde blev opmærksom på mundharpen og kastede sin kærlighed på instrumentet. I dag er han intet mindre end verdensmester i kromatisk mundharpespil – en titel, han vandt ved World Harmonica Festival som bare 20-årig. Derudover er både danske og internationale priser nærmest regnet ned over ham, bl.a. Årets nye jazzstjerne (2015) og Kronprinsparrets Stjernedryspris (2016).
Mathias er også pianist og komponist og har herhjemme bl.a. samarbejdet med DR Big Band, som han har udgivet albummet The Beast (2018) med – til anmeldernes store begejstring: “Han er næsten for god til at være sand”, skrev Politiken. Han har også udgivet 3 albums med sit band Mathias Heise Quadrillion, et album med Mathias Heise Quintet og et album med den klassiske akkordeonvirtuos Bjarke Mogensen.
Pelle von Bülow er en af Danmarks bedste og mest efterspurgte jazzguitarister. I 2022 blev han tildelt Erik Moseholm prisen og i 2020 også Tivoli Jazz Pris for sin store kunstneriske integritet og klanglige nærvær. Som akkompagnatør er han i verdensklasse, og han kan, som en af de få, bevæge sig ubesværet mellem jazz, latin, blues, funk, R&B og pop. Således er han ved siden af sit virke i jazzmiljøet en fast del af Erran DDs orkester Drori Hansens Furniture. Hans evne til at skabe en unik lyd og klang, samt hans forståelse for musik, gør ham til en ledende figur inden for dansk jazz.
Repertoiret består af en blanding af de bedste jazz-standards, jazzificerede pop-klassikere og originale kompositioner....
Read more
Hide full description.