The event description is not available in your language.
Tango y Vinos er glade for at kunne byde velkommen til vores faste Bossa Nova band, Bossa Royale. Bossa Royal repræsenterer en oprigtig kærlighed for den ægte Bossa Nova musik; eklektisk, som den er; med charmerende arrangementer; originale portugisiske tekster; og med et repertoire, der byder på et varieret udvalg af de bedste brasilianske Bossa Nova numre. Det er Bossa Royals indfaldsvinkel til deres musikalske lidenskab. Til tider romantisk og varm musik, der dog kan overraske med sin friskhed; til tider blød og intenst swingende. Tidløs og moderne på én gang. Udsøgt Bossa: Bossa Royale.
Den klassiske duo-konstellation, som Simon og Lars benytter sig af med en vokal/guitar og en tenorsaxofon, minder om den berømte 60’er-sammensætning: Getz/Gilberto. Ligesom denne duo har Simon Thorsen og Lars Delamotte en unik lyd.
Repertoiret bliver, som påpeget, primært sunget på portugisisk o...

Repertoiret bliver, som påpeget, primært sunget på portugisisk og er mestendels sammensat af store brasilianske komponister som: Tom Jobim, Ary Barroso, Marcos Valle, Caetano Veloso, Edu Lobo, Joyce Moreno, Ivan Lins, Haroldo Barbosa; og endog noget af De la Mottes egen materiale.
Om Lars De Lamotte.
Lars De Lamotte, også kendt som Nelson De Lamotte, er en hollandsk/indonesisk/dansk singer/songwriter og vokaltræner, der allerede i sine teenageår specialiserede sig i den brasilianske musik, som senere skulle få så stor betydning for ham. Han har udgivet syv albums, af hvilke fire er hans egne albums.
Lars blev født i Amsterdam og tilbragte sin spæde barndom i Tokyo. I starten af 60’erne slog familien sig ned i Danmark. Lars begyndte at spille violin som 9 årig, og han skiftede denne ud med guitaren som 13 årig. Pr. gehør opfangede han enkelte ord og akkorder, mens han lyttede til Jobim i Joâo Gilbertos fortolkning. Han blev ligeledes stærkt påvirket af Milton Nascimento, Sergio Mendes, Hermeto Pascoal og Gilberto Gil. I 1980 udgav han et album med den danske latin-/funkgruppe, Zambassa (udgivet af PolyGram).
Herefter modtag han sin formelle uddannelse og træning hos Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han har arbejdet med mange danske og brasilianske musikere i løbet af årene.
I 1998 begyndte han at spille for New Bossa 5, som udgav albummet, Berlingo de Branco, og som blev udgivet på Olufsen Records. I 2000 udgav han duo-albummet, Brazilian Summer Moods, med gruppen Bossa & You (på Olufsen Records). I 2001 modtag han DR P3’s ‘Global Beat Award’ for albummet Nelson.
I 2002 forlod han New Bossa 5, og senere samme år dannede han sit nye band, Brazilian Boots. I 2006 udgav Lars og Brazilian Boots debutalbummet, Dive. Albummet blev udgivet af Calibrated Records. Albummet modtag fire hjerter samt flotte ord med på vejen af Politiken-anmelder, Boris Rabinowitch.
Om Simon Thorsen.
Simon Thorsen – en levende legende. En glimrende saxofonist; og også aldeles habil på fløjte. Med et unikt personligt touch. De, der har det mindste kendskab til jazz, véd, at han er en særdeles talentfuld herre. Således har Simon Thorsen også spillet med stort set alle inden for det danske jazz-miljø. Og han elsker, hvad han laver.
Han har modtaget sin formelle uddannelse ved Det Rytmiske Musikkonservatorium, hvor han i dag underviser.
Han har (ind)spillet adskillige gange med Thomas Fryland, Ernie Wilkins Almost BigBand Featuring Randy Brecker, Stefano Belmondo, Nils Raae, Lars Winther Big Band, Sound Of Gospel (Marie Carmen Koppel) osv.
Simon har en dyb lidenskab for brasiliansk og cubansk musik; og han har bl.a. arbejdet med Fernando De Marco, Afonso Correa, Ivan Bastos, Arturo Sandoval, Calixto Oviedo, Joselly Regina, Malu Prates, mfl.
Han deltager endvidere i mange andre musikalske sammensætninger. En, der her er særlig relevant at nævne, er Brazilian Boots.
Herudover arbejder han som teater-/ og studiemusiker....
Read more
Hide full description.