Mist grebet af det komponerede og det improviserede i grænserne mellem unikke akustiske, forstærkede og elektroniske lydbilleder, når vi inviterer til dobbeltkoncert med Danmarks første "filmscoreband" Lueenas og trommeslager og producer J. Ludvig III.
Lueenas:
Siden 2019, har Lueenas hurtigt markeret sig som en ny frisk stemme i den danske filmscene. De gør oprør mod idéen om komponisten som et sologeni, og har som de første i DK lavet et "filmscoreband", der insisterer på samarbejde som en vital del af deres kompositionsproces. En proces, der involverer grundige eksperimenter med de grænser, som deres strengeinstrumenter sætter, og leg med grænserne mellem akustiske, forstærkede og elektroniske lydkilder, som en vigtig del af deres proces.
De har det seneste år lavet værker for Nationalmuseet, spillefilm for Nordisk Film og flere serier for DR, og arbejdet med nogle af Københavns unikke skikkelser inden for filmproduktion. Tone Ottilie, Ma...
Mist grebet af det komponerede og det improviserede i grænserne mellem unikke akustiske, forstærkede og elektroniske lydbilleder, når vi inviterer til dobbeltkoncert med Danmarks første "filmscoreband" Lueenas og trommeslager og producer J. Ludvig III.
Lueenas:
Siden 2019, har Lueenas hurtigt markeret sig som en ny frisk stemme i den danske filmscene. De gør oprør mod idéen om komponisten som et sologeni, og har som de første i DK lavet et "filmscoreband", der insisterer på samarbejde som en vital del af deres kompositionsproces. En proces, der involverer grundige eksperimenter med de grænser, som deres strengeinstrumenter sætter, og leg med grænserne mellem akustiske, forstærkede og elektroniske lydkilder, som en vigtig del af deres proces.
De har det seneste år lavet værker for Nationalmuseet, spillefilm for Nordisk Film og flere serier for DR, og arbejdet med nogle af Københavns unikke skikkelser inden for filmproduktion. Tone Ottilie, Martin De Thurah, på filmen Baby Pyramid af Cecilie McNair - som de blev nomineret til en Robert for og senest var de nomineret til en Carl Prisen som årets komponister.
Det selvbetitlede album, Lueenas fra november 2022 der udkom på Københavnske Label Barkhausen Recordings - er den første udgivelse fra deres hånd, der er lavet uden visuel ledsager. Skabt over et år med improviserede sessions, og influeret af deres involvering i andre projekter på tværs af pop, jazz, elektronisk, eksperimentel og post-klassisk musik, har Maria Jagd og Ida Duelund skabt de unikke lydbilleder, der udgør deres selvbetitlede debut.
J. Ludvig III
Få musikere tør at være så kompromisløst ærlige som J. Ludvig III er på sit debutalbum ’Sadboy Fusion’ fra 2021'.
Her er han trådt et skridt tilbage fra sit arbejde med den populære trio Athletic Progression og som musiker for Erika de Casier, m.fl. Gennem hvad han selv beskriver som en dagbog over en turbulent toårig periode plaget af isolation og usikkerhed, har han skabt et album der i sin eksistentialisme berører ensomhed, familie, mental sundhed og død.
Gennem Ludvigsens ekvilibristiske performance, hvor du det ene øjeblik oplever Jonathan synge duet med samples af sig selv til det andet hvor han med sit band bryder ud i avantgardistisk beat music, hvor du mister grebet af hvad er komponeret og hvad er improviseret, vil du opleve en kulmination i mødet mellem kompleksitet og intimitet. Bandet i sin utraditionelle formation fremstår som en invitation ned i en teatergrav hvor musikanterne har taget hovedrollerne i et postdramatisk stykke.
Døre kl. 20.00...
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.