M. Rexen er komponist, sanger, entertainer og kunstner med stort K. Han har udgivet plader i et væld af projekter (Den Magnetiske Ørn, A Key is A Key), senest med projektet M. Rexen, der sendte ham på Danmarksturne af flere omgange, hvor han blandt andet spillede anmelderroste koncerter på SPOT Festival, Roskilde Festival, Vega og Hotel Cecil. Han har sat symfoniske værker op, lavet plader med en lang række kunstnere i Danmark og over hele verden, komponeret musik til prisvindende film (Escapar, Niels og Carl) og sidste år fik han overrakt en æres bevilling af Carl Prisen af Hanne Boel og året forinden en pris af DJBFA for ekstraordinær stamina i det kunstneriske virke.
Ved denne solo koncert præsenterer Rexen en koncert på den seneste version af sin helt egen opfindelse - Ootwo'en - en 16-strenget roterende harpe.
* * *
Det nyeste projekt fra den svenske bratschist og komponist Pauline Hogstrand samler en farverig gruppe af fem internationa...
M. Rexen er komponist, sanger, entertainer og kunstner med stort K. Han har udgivet plader i et væld af projekter (Den Magnetiske Ørn, A Key is A Key), senest med projektet M. Rexen, der sendte ham på Danmarksturne af flere omgange, hvor han blandt andet spillede anmelderroste koncerter på SPOT Festival, Roskilde Festival, Vega og Hotel Cecil. Han har sat symfoniske værker op, lavet plader med en lang række kunstnere i Danmark og over hele verden, komponeret musik til prisvindende film (Escapar, Niels og Carl) og sidste år fik han overrakt en æres bevilling af Carl Prisen af Hanne Boel og året forinden en pris af DJBFA for ekstraordinær stamina i det kunstneriske virke.
Ved denne solo koncert præsenterer Rexen en koncert på den seneste version af sin helt egen opfindelse - Ootwo'en - en 16-strenget roterende harpe.
* * *
Det nyeste projekt fra den svenske bratschist og komponist Pauline Hogstrand samler en farverig gruppe af fem internationale musikere baseret i København. Det nye værk, *”Eagle of Air”*, præsenterer en unik besætning med cello, kontrabas, saxofon, basklarinet, percussion og elektronik. Med en kombination af komposition og improvisation trækker stykket på en bred vifte af musikalske traditioner, stilarter og historiske inspirationer.
Centralt i Hogstrands musik er komplekse, cykliske strukturer, der undersøger spektrale klanglige kvaliteter og forener akustiske og elektroakustiske teksturer. Hendes arbejde balancerer harmonisk fylde med dynamisk rytmisk spil og afspejler en nysgerrighed for lydens evne til at overskride tid og rum.
Hendes debutalbum “The Enterer” (2020) og det anmelderroste “Áhkká” (2023) fremhæver hendes særegne musikalske udtryk, der ofte sammenlignes med Pauline Oliveros’ deep listening og værker af Charles Ives og Kali Malone. Hogstrand er også en engageret del af ensembler som Damkapellet, Crush String Collective og Blue Lake.
www.paulinehogstrand.com...
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.