Kjeld Lauritsen Trio feat. Caroline Bugala
For et par år siden, da Kjeld Lauritsen holdt jamsession på det københavnske spillested, La Fontaine, dukkede en ukendt violinist op.
Med stor sikkerhed og virtuositet vandt hun straks alles hjerter og fik med ét gjort sig til en del af det københavnske jazzmiljø. Caroline Bugala har spillet violin siden sin barndom, og som 10-årig vandt hun en national musikkonkurrence i klassisk musik i Lyon.
Senere studerede hun violinspil på Nationalkonservatoriet i Lyon, hvorfra hun dimitterede som 17-årig med guldmedalje. Herefter blev hun grebet af den rytmiske musik og kom i skole hos den legendariske violinist Didier Lockwood.
Gladsaxe Jazzklub har flere gange haft fornøjelse af den eminente musiker, Kjeld Lauridsen og hans vidunderlige Hammond orgel. Han er kendt for at udnytte instrumentet i legesyge improvisationer.
Trommeslageren Espen Laub von Lillienskjolds dynamiske spil er garant for at musikken swinger.
Line up:
- Caroline Bugala - violin
- Kjeld Lauritsen - Hammondorgel
- Espen Laub von Lillienskjold- trommer