Denne kvartet mødtes en sen nattime til en jamsession, og der var med det samme en helt særlig kemi og glæde ved at spille sammen. Nu kan man høre dem til denne koncert til Esbjerg Jazzfestival, og det bliver en fest for både publikum og musikerne med god energi hele vejen igennem.
Repertoiret er en blanding af de bedste jazzstandards og nye personlige kompositioner.
Jan Harbeck er en af landets mest anerkendte tenorsaxofonister, han har modtaget blandt andet Ben Webster Prisen og hans udgivelser er de bedst sælgende danske jazzplader i nyere tid. Hans lyd på tenoren er varm og generøs.
Pianist Emil Brinch har haft en fascination for musik og jazz siden en ung alder. Han begyndte at spille på tangenterne som 8-årig og har siden da videreudviklet sit talent og sin passion for jazz. I de seneste år har Emil Brinch spillet i et væld af orkestre og projekter herunder, Brinch/Frøland duo, Dvael, OrgelSvin, Emil Brinch kvartet mm.
William Frøland er ...

William Frøland er en spirende dansk bassist med et stærkt øre for melodik og kreative arrangementer. Han har en klar og kraftfuld klang på kontrabassen, og rummer i sit spil både det rolige og nærværende, men også det sprælske og livlige. William har en bred genreprofil, og har spillet med mange inspirerende musikere og bands fra både jazz, folkemusik, pop og endda heavy metal.
Janus Templeton har spillet med stort set alle i danske jazzmiljø, og hans sprudlende og musikalske spil gør enhver sammenhæng han er med i levende. Han har en helt særlig evne til at gribe nuet og dele musikken med både publikum og dem han spiller sammen med. Janus Templeton og Jan Harbeck har desuden med stor succes spillet sammen i DuoUtrolig de seneste år.
Velkommen til en skøn koncert hos noder.dk...
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.