Råhuset er et lille, stemningsfyldt spillested med et stort hjerte. Det ligger i Københavns centrum, kun 5 min. fra Hovedbanegården. Råhuset holder til i den gamle veterinærkontrol, som er en del af Den Brune Kødby; deraf er navnet også udsprunget.
Den Brune Kødby blev opført af Københavns Kommune i 1879. Her samlede man den københavnske slagteribranche. I et effektivt maskineri blev kvæg via slagtehallen til bøffer i køledisken, under offentlig kontrol.
Fra 2006 har Råhuset fungeret som et spillested, hvor vi afholder mere end 150 koncerter om året. Vi har gennem årerne indrettet et velfungerende spillested for undergrundens bands, hvor der er lagt vægt på at bevare det “rå”, upolerede og interimistiske udtryk, da det er del af charmen ved Råhuset.
Råhusets musikprofil er bred, og vi har ikke lagt os fast på en bestemt genre, så meget er velkomment. Til koncerter er der rig mulighed for at opleve alt fra rock, jazz, verdensmusik, ele"...
Råhuset er et lille, stemningsfyldt spillested med et stort hjerte. Det ligger i Københavns centrum, kun 5 min. fra Hovedbanegården. Råhuset holder til i den gamle veterinærkontrol, som er en del af Den Brune Kødby; deraf er navnet også udsprunget.
Den Brune Kødby blev opført af Københavns Kommune i 1879. Her samlede man den københavnske slagteribranche. I et effektivt maskineri blev kvæg via slagtehallen til bøffer i køledisken, under offentlig kontrol.
Fra 2006 har Råhuset fungeret som et spillested, hvor vi afholder mere end 150 koncerter om året. Vi har gennem årerne indrettet et velfungerende spillested for undergrundens bands, hvor der er lagt vægt på at bevare det “rå”, upolerede og interimistiske udtryk, da det er del af charmen ved Råhuset.
Råhusets musikprofil er bred, og vi har ikke lagt os fast på en bestemt genre, så meget er velkomment. Til koncerter er der rig mulighed for at opleve alt fra rock, jazz, verdensmusik, elektronisk, punk, hiphop og klassisk. Råhusets formål er at give plads til de smalle og skæve genrer og vi vil gerne medvirke til at være samlingspunkt og udvikler af musikkulturen samt satse på undergrunds- og vækstlagskulturen i København.
Vi samarbejder med en række eksterne arrangører, blandt andet Cph Listening Room, The Bowery Room, Villa Råspåt, Kool, Kune, Copenhagen Songwriters Festival m.fl.
Selvom Råhuset primært beskæftiger sig med musik og koncerter, byder vi stadig indimellem velkommen til andre kreative arrangementer, såsom udstillinger, performance, comedy, musikquiz, m.m.
Læs hele beskrivelsen.
Skjul den fulde beskrivelse.
Praktisk information
Dør åbner Kl: 20.00, koncert KL: 21.00. Den 14.02 til Valentines Dinner & Concert åbner døren KL: 18.00 - mad serveres KL: 19.00 - 20.20. Koncert KL: 20.30
Råhuset ligger 5 min gang fra Københavns Hovedbanegård, bus 1A, 10 og 14 stopper henholdsvis i Istedgade og på Tietgensbroen.
Kommer du i bil, er der parkeringsmuligheder på Ingerslevsgade eller DGI - P-Hus.