Koncerten er afsluttet

Ea Cornelia Orchestra (DK/SE)




Det groover, det glimter, og du er inviteret med til fest, når Ea Cornelia Orchestra afslutter aftenen “Ung Dansk Jazz” på Drop Inn med et band bestående af nogle af Skandinaviens mest lovende jazztalenter.

Ea Cornelia har, trods sine blot 22 år, allerede markeret sig som en spirende sangerinde og musiker på den danske pop- og jazzscene. Med sin varme, fortællende og ærlige vokal formår hun at skabe nærvær og stemning, og sammen med sit dansk-svenske orchestra løfter hun sin originale musik til nye højder i et levende og dansabelt univers, hvor dansksproget disco, pop og nordisk jazz smelter sammen.

I løbet af 2025 har Ea Cornelia og hendes orkester spillet koncerter på både danske og svenske jazzfestivaler og scener, hvor det sammenspillede band har skabt et nærværende og dansabelt univers omkring Ea’s dansksprogede, jazzpoppede sange.

Line up:
  • Ea Cornelia Lindbjerg Hansen, vokal + klaver (DK)
  • Frederik Veth Jepsen, trommer (DK)
  • Fia-Lotta Falk, bas (SE)
  • Melker Färnsten, guitar (SE)
  • Wilmer Hellsten, klaver (SE)
  • Emil Boesen, altsaxofon (DK)
  • Malte Qviström Öhrvall, trompet (SE)
  • Charlie Sandström, tenorsaxofon (SE)

Lignende koncerter i Copenhagen Jazz Festival