Jazz Special: Blindebuk med Alex Riel og Stefan Pasborg


JAZZ SPECIAL: Det måtte jo ske. Mesteren og lærlingen, som begge for længe siden blev til to trommetroldmænd, har fundet sammen om en udgivelse.

Bestyret af Cim Meyer, Jazz Special

De har en fælles historie, som dette magasin har haft fat i før. Men lad os lige få den igen, nu hvor bestyreren sidder med begge i sofaen.
Alex Riel: —Stefans far kom sammen med Stefans mor, efter at Stefans mor og jeg ikke kom sammen mere – Ingrid hedder moderen. Vi har aldrig sluppet hinanden og da jeg ikke har nogen børn, købte jeg julegaver til Stefan: Racerbaner og sådan noget. Vi holdt lidt jul sammen og så checkede jeg ham rent rytmisk. Du har måske abet efter noget, jeg har siddet og slået. Det syntes jeg, man burde gøre noget ved. Så jeg stillede en tromme, et bækken, en hi-hat og en lille stol op, som han kunne sidde på – og nogle bånd med Gene Krupa, hans trommespil er nemlig ikke ”hemmeligt”.
Stefan Pasborg: —Da jeg fik et bækken og en lilletromme af Alex, var jeg tre år. Jeg kan huske fornemmelsen af at stille det op i mine forældres stue og nærmest spille koncert. Min første oplevelse med Alex var at jeg blev smittet med den livsglæde, der kom ud af ham, når han spillede. Jeg har mange indre billeder, hvor Alex smiler, når han spiller. Blandt andet engang hvor han spillede med John Scofield, som var lidt tung og kontortræt i det. Men så begyndte Alex at spille og Scofield blev gladere og gladere i løbet af aftenen. Du var virkelig tændt den aften. Som jeg husker det, fyldte du hele lokalet med energi. Dét ville jeg være en del af.
—I nogle år kom du engang imellem og underviste mig. Og nogle gange sendte du Michael Axen [Bent Axens søn.]
Riel: —Ja, han er dygtig.

Hvornår begyndte Pasborg og Riel at spille sammen professionelt?
Pasborg: —Vi har spillet sammen utallige timer på to trommesæt i Alex’ hus. Min selvtillid voksede, efter jeg kom ud fra konservatoriet. Jeg mærkede hvordan miljøet var og fandt min rolle.
Riel: —Peter Danstrup [dengang rektor på Rytmisk Musikkonservatorium] var helt vild.
Pasborg: —Jeg har altid haft det der elev-mentor-forhold til Alex og lidt ærefrygt i forbindelse med at lave noget professionelt med ham. Men så var der alligevel en oplagt mulighed, da jeg blev inviteret til en trommefestival i Litauen efteråret 2006. Så jeg spurgte Alex, om han var frisk.
Riel: —Den halve nat hang vi i en bil og kom så frem til et iskoldt, kæmpestort hotelværelse og jeg var snothamrende forkølet. Det var rigtig synd for mig, ha-ha.
Pasborg: —Fra den aften – der er den første koncert, hvor vi spillede sammen professionelt – er der ét nummer, der nu er med på vores nye plade.
Riel: —Det er slutnummeret.
Pasborg: —Det der hedder Drum Faces. Så spillede vi også på Sankt Annæ Gymnasium ugen efter til en gammel elevfest. Lederen spurgte, om jeg ville optræde med noget og det var da stort for mig at komme tilbage til mit gamle gymnasium med Alex.
Riel: —Hans Ulrik var der og han syntes, vi var rigtig gode.
Pasborg: —Så spillede vi duo en søndag eftermiddag året efter i et fyldt Jazzhouse.
Riel: —Det var en fed koncert! Vi spurgte om de ville ha’ et ekstranummer. ”Jaaa”, råbte de, og så kom Ane op med min hund, som både kan spille hihat og stortromme. Dér begyndte folk at kravle op på bordene. Der var ikke et øje tørt og hunden fik en bøf.
Pasborg: —Det var en release-koncert i forbindelse med min udgivelse: TRIPLEPOINT. Så gik der nogle år og en dag kørte jeg i min bil og tænkte: Hvad er det, vi har tilfælles udover trommerne? Der var noget med et orgel. Alex og Savage Rose med orgel, og mig og Ibrahim Electric med orgel. Så jeg fik idéen til en koncert med Jeppe Tuxen og Anders Koppel. Men der kom nogle ting i vejen, så det ikke kunne lade sig gøre med Anders. Men Alex spurgte så Annisette om hun var frisk, jeg hev Niclas [Knudsen] med fra Ibrahim Electric og du kom med Palle Mikkelborg. Thomas Vang var med på bas. Vi havde to koncerter i Skuespilhuset i 2009.
Riel: —Folk skreg. Det var helt fantastisk.
Pasborg: —Ét af numrene på vores nye plade er fra den aften. Ikke med Annisette og Palle – de blev desværre optaget enormt dårligt. Det eneste nummer, der kunne reddes var instrumental-nummeret Byen Vågner fra DØDENS TRIUMF.
Riel: —I et ret hurtigt tempo. Sådan blev det ikke spillet før. Anisettes døtre var derinde og de havde aldrig hørt deres mor være med til noget bedre. Jon Christensen var der. Morten Lund spurgte, om ham måtte sidde ved samme bord. De kikkede på hinanden og så siger Morten måbende: ”Er du Jon Christensen?”
Pasborg: —Han sagde bagefter at det for ham svarede til at møde Michael Jackson.

Mere end perkussion
Pasborg: —Pladeprojektet bunder i at vi har haft de der introer til vores koncerter, hvor vi har brugt gonger, klokker og bækkener. Vi havde en fælles kærlighed til de der lyde og ville fange det i en god studieoptagelse, hvor man kan sætte mikrofonerne helt tæt på og lave et større abstrakt univers. Og hvis vi alligevel er to dage i studiet, hvad kunne vi så tænke os?
Riel: —Det var en god idé med det studie i Vanløse, hvor der også kan være publikum. Vi spillede næsten for sjov den ene aften med publikum.
Pasborg: —Carsten Dahl, Jeppe Tuxen, Thomas Fonnesbæk, Petter Wettre, Verneri Pohjola er med, og Niclas Knudsen og Thomas Vang på et enkelt nummer. Og så bad vi trombonisten Peter Jensen om at arrangere to numre.
Riel: —Big Noise From Winnetka, der er et gammelt nummer og Bernie’s Tune. Så der er melodier på pladen.
Pasborg: —Vi har hver komponeret ét stykke til pladen. Så er der to arrangementer af Peter Jensen og dertil Byen Vågner, Giant Steps og så vores trommeduo. … Det er blevet et fint statement over nogle af de ting Alex og jeg har haft sammen.

Hvad kan den anden?
Riel: —Stefans étslags-hvirvler har et tempo, jeg overhovedet ikke kan mere. Altså hvirvler hvor hver hånd spiller ét slag ad gangen. [Normalt spilles hvirvler med to slag ad gangen fra hver hånd.] Han kan også nogle rytmer, jeg aldrig har hørt før. Stefans tempo med højre fod er fantastisk – måske fordi hans mor var balletdanser. Hvis jeg gør som alle andre og løfter hælen lidt, så ryger jeg på gulvet. Den balance i kroppen har jeg aldrig haft.
Pasborg: —Alex’ spil er organisk – jeg kan ikke finde noget bedre ord. Han skaber et flow, der bygger på mange års grund-erfaring. Man kan høre hele historien, men Alex spiller som Alex. Det er så rundt. Selv når kropssproget afslører at han er usikker, kan jeg ikke høre det, når jeg lytter på optagelserne bagefter. Grundkernen er så stærk.
Riel: —Hvis det fungerer og man hjælper hinanden.
Pasborg: —Jeg er i virkeligheden ligeså intuitiv som dig. Jeg har aldrig spillet i bigband og øvet mig i at være den grund-checkede trommeslager. Vi kan ha’ en aftale om et forløb på en koncert og når man to minutter før man går på scenen spørger: ”Kan du nu huske, hvad du skal gøre dér? Nej!? Nå, glem det. Nu spiller vi bare.” Det er meget intuitivt. Jeg trækker også på den frie musik.
Riel: —Jeg kan varmt anbefale et sømbækken, der kan lægge røgslør, mens man leder efter en fod, der vipper.
Pasborg: —Art Blakeys klassiker var: ”When you’re in doubt, just roll!”
Riel: —Det sker jo. Et kongerige for et ét-slag.

Herefter gik vi over til blindebukken.

Dexter Gordon Trio (valgt af Alex Riel)
Lullaby For A Monster (Niels-Henning Ørsted Pedersen) på LULLABY FOR A MONSTER, SteepleChase. Dexter Gordon (ts), NHØP (b), Alex Riel (d). Indspillet 1976.
[Efter én takt.] Pasborg: —Lullaby For A Monster fra omkring 1977.
Riel: —Jeg regnede jo ikke med at han ville gætte det så hurtigt. Der er altså ret godt gang i trommerne på hele den plade.
Pasborg: —Den er den plade, hvor On Green Dolphin Street også er på og jeg kan tydeligt huske, da jeg i midten af 1990erne hørte den første gang. Jeg sad fast i La Fontaines rytmegruppe et par år. Og jeg havde lyst til at om-arrangere numrene lidt, så de ikke kørte efter den samme skabelon. Det var fedt at høre, hvordan I greb det an på denne plade. I blander lige rytmer ind og du spiller på et china-bækken, der gav en helt ny lyd.
Riel: —Det var Niels-Henning, som stod for den plade.
Pasborg: —Jeg tænkte: Hvis Dexter Gordon, Niels-Henning og Alex kan spille sådan i 1976, hvorfor sidder vi så i 1996 og spiller så gammeldags? Dér gik det op for mig at det måske ikke var jazz standards spillet på den ”rigtige” måde , jeg skulle bruge mit liv på.
Riel: —Standards er en fællesnævner for jam sessions. Så ved man at man ikke går galt i byen.

Tony Williams Lifetime (valgt af Stefan Pasborg)
Emergency på EMERGENCY! Verve. John McLaughlin (el-g), Larry Young (org), TW (d). Indspillet 1969.
Riel: —Det er en trommeslager, som kan begge dele. Guitaristen kan være Mike Stern, Scofield eller Krishna-guitaristen … McLaughlin. Det ER ham. OK. Så er det Tony Williams selvfølgelig. Jon Christensen og jeg snakkede meget om venstre fods hihat. Her er det jo hihat på alle fire, det plejer kun at være på to og fire eller slet ikke. Det skulle jeg også prøve. Jeg blev fuldstændig ødelagt op i lænden. Gruppen her må være Lifetime.
Pasborg: —Det nummer var epokegørende for mig. Efter at have spillet jazz på den ”rigtige” måde – med al respekt – hører jeg Tony Williams spille med denne energi. Det var min finske ven Mikko Innanen, som spillede det for mig i 1999. Denne plade er en af grundene til at jeg tog initiativ til Ibrahim Electric.
Riel: —Jeg har engang spillet med [organisten] Eddy Louiss. Han var fand’me god. Og der var meget lidt kontormand i ham.

[Vil du vil se og læse hele den rigtige illustrerede artikel, må du abonnere på magasinet som tryksag eller online – www.jazzspecial.dk]

 

Alex Riel på Copenhagen Jazz Festival 2014:

Søndag den 6. juli, 20.00: Alex Riel Trio feat. Dado Moroni (DK/IT) → Jazzhus Montmartre

Mandag den 7. juli, 20.00: Alex Riel Trio feat. Dado Moroni (DK/IT) → Jazzhus Montmartre

Tirsdag den 8. juli, 20.00: Alex Riel Quartet feat. Gabor Bolla (DK/HU) → Jazzhus Montmartre

Torsdag den 10. juli, 18:00: The Kenny Werner Quintet feat. Randy Brecker & Alex Riel (US/DK) → Prøvehallen

Torsdag den 10. juli, 20:30: The Kenny Werner Quintet feat. Randy Brecker & Alex Riel (US/DK) → Prøvehallen

 

Stefan Pasborg på Copenhagen Jazz Festival 2014:

Tirsdag den 8. juli, 20:00: Stefan Pasborg Solo → 5e

Torsdag den 10. juli, 16:00: Dawda & Pasborg (GM/DK) → Sankt Hans Torv

Torsdag den 10. juli, 22:00: Stax & Booker T & The MGs Party feat. Aske Jacoby → KB18

Fredag den 11. juli, 21:30: Firebirds → 5e

Lørdag den 12. juli, 19:00: Dawda Jobarteh & Stefan Pasborg (GM/DK) → Huset-KBH, Musikcaféen

Lørdag den 12. juli, 23:00: Ibrahim Electric → Pumpehuset

(Foto: Stephen Freiheit)