Portræt: Thomas Morgan – bassist med elastisk nærvær, lige midt i musikken


JAZZ SPECIAL: Bassisten Thomas Morgan ligner mere en bogholdernørd, end musikeren som er blandt tidens mest omtalte og efterspurgte i den nye jazz.

Af Ib Skovgaard, Jazz Special

—Thomas Morgan – en fantastisk ny bassist. Morgan er den mest interessante og talentfulde nye bassist jeg har hørt i årevis, sagde ECM-produceren Manfred Eicher i 2009, da jeg interviewede ham i anledning af selskabets 40-års jubilæum.

Thomas Morgan har vi herhjemme kunnet høre live adskillige gange de senere år. Første gang i 2007 under Copenhagen Jazz Festival i Loco-regi i Husets Teater på Halmtorvet med Scott Dubois og Kresten Osgood. Senere med blandt andre Jakob Bro og med Søren Kjærgaards trio – for eksempel i John Cage-projektet vol. 2. Morgan medvirker også på album med både pianisten August Rosenbaum og Jakob Bro.

Dengang i 2009 var Morgan et relativt nyt bekendtskab for Eicher, som havde mødt Morgan under en John Abercrombie-indspilning i 2008. Allerede længe før Manfred Eicher fik ørerne op for Morgans talent havde den unge bassist (som vel ikke mere kan kaldes ung og lovende) for længst været i gang med at spille og indspille med musikere som Scott Dubois, David Binney, Pete Robbins, Dan Weiss, Gary Dial, Tyshawn Sorey, Samuel Blaser, Paul Motian, Steve Coleman and Five Elements, Jim Black og Giovanni Guidi.

Eichers egen baggrund, som klassisk kontrabassist og ung jazzbassist, spillede nok med i hans begejstring over den unge amerikanske bassist – og hans egen track record som producer for album med en nærmest uendelig række markante bassistnavne: Gary Peacock, Miroslav Vitous, Palle Danielsson, Arild Andersen, Steve Swallow, Dave Holland, Eberhard Weber, Marc Johnson, Michael Formanek… og Jesper Bodilsen ikke at forglemme.

 

Bleg og nørdet, men formidabel bassist

Den 32-årige Thomas Morgan med den lidt undseelige fremtoning og ydmyge attitude er en musiker og bassist i en særlig klasse. Den blege og lidt nørdet udseende yngre mand med de små hænder på bassens gribebrædt er også off stage lidt tilbageholdende og undseelig.

—Jeg er ikke så god til interview, sagde han første gang jeg forsøgte at få en interview-aftale i stand.

Han indvilligede dog til sidst, men af logistiske grunde endte det med at blive via mail. Morgans superbe basspil spiller en fremtrædende rolle på pianisten Craig Taborns nye trio-album CHANTS. De to har kendt hinanden siden Morgan som teenager studerede på Manhattan School of Music, og de har tidligere spillet sammen i saxofonisten David Binneys gruppe.

—Thomas Morgan opfattes måske nok som en formidabel ”fri” bassist, men hvis du giver ham komponeret materiale at arbejde med, er der kun få som kan honorere…

[For at læse resten af artiklen må du abonnere på Jazz Special som trykt magasin eller Online.www.jazzspecial.dk]

 

Thomas Morgan på Copenhagen Jazz Festival 2014:

Tirsdag den 8. juli, 21.00: BRO/KNAK feat. Thomas Morgan & visuals by Sune Blicher (DK/US) → KB18

Onsdag den 9. juli, 20.00: Aaron Parks Trio (US) → Amagerbro Jazz, Kvarterhuset

Lørdag den 12. juli, 20.00: Jakob Bro/Thomas Morgan/Jon Christensen/Palle Mikkelborg (DK/US/NO) → Den Sorte Diamant

Søndag, den 13. juli, 17.00: Thomas Morgan/Lars Greve/Emanuele Maniscalco/Oliver Laumann (US/DK/IT) → Mellemrummet