Søndag 9. juli – Sol over København og norsk ECM-stjerne på festivalvisit


Vejrudsigten for den første søndag på Copenhagen Jazz Festival 2017 ser lovende ud med høj sol og varme vinde. Der er med andre ord ikke mange undskyldninger for ikke at opsøge de mange udendørskoncerter, der finder sted på festivalen i løbet af eftermiddagen. Aftenprogrammet er selvfølgelig også fyldt med masser af musik og byder på både nordiske topnavne, inspirerende stjerner i selvvalgt eksil og meget mere. Her kommer et lille udpluk af de mange koncerter på festivalens første søndag.

I Kongens Have kan du allerede kl. 14:00 se frem til den japanske gruppe Tri4th, der nyder stor succes i hjemlandet, men er et relativt ubeskrevet blad i resten af verden. Tri4th er udvalgt til sommerens festival af Tokyo Jazz Festival og deres funky, festlige og gennemgroovy jazz er en del af det store japanske tema på Copenhagen Jazz Festival 2017. På samme scene kan du kl. 16:00 nyde et gensyn med en decideret festivalklassiker, nemlig Niels Jørgen Steens A-Team, der traditionen tro giver koncert under åben himmel.

Vandkunsten, et andet af festivalens klassiske spillesteder i Indre By, nyder også godt af de gode vejrudsigter.  Søndag kl. 16:00 står den her på koncert med den 20-årige altsaxofonist Oilly Wallace. Wallace er trods sin unge alder allerede ved at skabe sig et navn på den danske jazzscene og har spillet med et væld af danske og internationale kunstnere som Carsten Dahl, Thomas Blachman, Lennart Ginman, Christina Von Bülow, Alvin Queen med flere. Her kan du opleve det unge talent med sin orgelkvartet.

Læs mere: Open Air highlights på Copenhagen Jazz Festival 2017

14:00 – Birgitte Soojin sings Shirley Horn, Frederiksberg Centret – Læs mere
14:00 – Tri4th (JP), Kongens Have – Læs mere
14:00 – Jazz Five feat. Michael Watson, M.G. Petersens Familiehave – Læs mere
15:00 – The Ultimate Jazz Party 2017, The Standard Jazz Club / Sølyst – Læs mere
16:00 – Niels Jørgen Steens A-Team, Kongens Have – Læs mere
16:00 – Oilly Wallace Organ Quartet, Vandkunsten – Læs mere
17:30 – Nancy Harms (US), Balders Plads – Læs mere

garbarek_dahl_02-e1448030536988-1066x613

Søndag aften kl. 20:00 kan du vende blikket mod Tivoli og Glassalen. Her er det den norske ECM-saxofonist Jan Garbarek, der optræder med sin faste gruppe samt det indiske trommefænomen Trilok Gurtu. Jan Garbarek har efter mange års samarbejde med blandt andre Keith Jarrett og Hilliard Ensemble raffineret sit udtryk, så han i dag fremstår som en unik saxofonist på den internationale jazzscene.

Læs mere: Verdensmusikalske highlights på Copenhagen Jazz Festival 2017

På Balders Plads på Nørrebro kan du ved samme tid opleve en gratis koncert med briten Jon Cleary. Den Grammy-vindende pianist, sangskriver og sanger Cleary har siden sine unge år levet i selvvalgt eksil i jazzens hovedstad, New Orleans, hvor byens jazz, swing, funk og soul har formet hans udtryk til noget, der minder om en musikalsk naturkraft. Jon Cleary optræder her med sin kvartet.

Aftenens danske højdepunkter tæller ikke mindst Nulle, der modtog den traditionsrige Palæ Bar Jazzpris 2017 ved prisuddelingen på festivalens åbningsdag. Kl. 20:00 optræder han i DR Koncerthusets Studie 2 med Emil de Waal+ Old News, der også har folk som Gustaf Ljunggren, Jacob Anderskov og Randi Laubek blandt de medvirkende. Sammen fortolker den pladeaktuelle gruppe numre fra både de Waal og Nulles barndom.

Er du mere til åbne vidder, kan du søge mod Kulturhuset Islands Brygge og koncerttemaet Jazz by the Sea ved samme tid. Søndag aften tager skuespiller og sangerinde Mette Marckmann arven op fra Trille, med hendes velsignelse, og indtager overbevisende rollen som den nyligt afdøde forfatter og musiker med hjælp fra Trilles eget band.

19:00 – Jerry Bergonzi/Tim Hagans Danish Quintet, Jazzcup – Læs mere
19:30 – Ole Kock Hansens A Very Big Band ”Celebrating Ella Fitzgerald and Dizzy Gillespie 100 Years Anniversary”, Cowbell / Betty Nansen Teatret – Læs mere
20:00 – Emil de Waal+ Old News feat. Randi Laubek, Nulle m.fl., DR Koncerthuset, Studie 2 – Læs mere
20:00 – Jan Lundgren with Strings: A Tribute to Jan Johansson, Jazzhus Montmartre – Læs mere
20:00 – Jan Garbarek Group, Tivoli – Læs mere
20:00 – Jon Cleary Quartet (US), Balders Plads – Læs mere
20:00 – Trille Band, Jazz by the Sea / Kulturhuset Islands Brygge – Læs mere
21:00 – Mark Guiliana Jazz Quartet (US), Jazzhouse – Læs mere
21:30 – Jeppe Zeeberg Solo, Barefoot Records / H15 – Læs mere
21:30 – On Dog (IT/DK/LUX), KoncertKirken – Læs mere
22:00 – Coco O. – sold out, Brorsons Kirke – Læs mere
23:00 – Anker/Lonberg-Holm/Strid, ILK / 5e – Læs mere
23:00 – Simon Toldam Sten Saks Papir, LiteraturHaus – Læs mere
23:45 – Alternajam v/Simon Toldam, LiteraturHaus – Læs mere
23:55 – Tim Hagans Quartet, Christiania Jazzclub / Christianias Børneteater – Læs mere

Læs mere: Anbefalinger til natten på Copenhagen Jazz Festival 2017

Copenhagen Jazz Festival er én af verdens største jazzfestivaler. Den 39. udgave finder sted den 7.-16. juli på mere end 120 spillesteder i København og Frederiksberg. Tak til Nordea-fonden.

Se alle 1400 koncerter – www.jazz.dk/koncerter
Find vej til spillestederne – www.jazz.dk/spillesteder
Lav dit favoritprogram – www.jazz.dk/mit-jazz-dk
Besøg shoppen – www.jazz.dk/shop