Mass | Gårdhaven
Mass er en moderne saxofontrio, som spiller original musik med stor vægt på åben improvisation og eksperimenteren. At opleve musikken live betyder at træde ind i et intimt og intenst rum, hvor trommer og kontrabas danner summende lydflader og flængende, vilde grooves. Saxofonen leger højt oppe over og dybt nede i rytmernes bølgende forskydninger. Den imponerende vekslen mellem stensikker retning og total spontanitet emmer af overskud og kreativitet. Trioen består af tre unge, men erfarne improvisatorer, som også findes i andre aktuelle projekter (Antonio Dayyani Sekstet, Mimicry, The Three Body Problem, Nordlys).
Line up:
- Lasse Damsgaard Andersen (altsax), Gustav Hagelskjær (trommer), Harald Hagelskjær (kontrabas).