Spillende tegn og lyttende streger


Børnejazz DKK barn 60,-/ voksen 90,-


Kom med til en helt særlig koncert, hvor musik, tegning og ord smelter sammen – og hvor der er plads til både små ører og store forestillinger.

På scenen står Gustaf Ljunggren (guitar og alt muligt andet), Emil de Waal (trommer), Tea Bendix (tegning) og Claus Høxbroe (tekst). Sammen skaber de en levende fortælling, hvor musikken vokser frem, tegninger opstår for øjnene af jer, og ordene åbner små historier undervejs. Måske lyder musikken som en regnvejrsdag, en mærkelig maskine eller en hemmelig skov? Måske tegner Tea noget, I aldrig har set før? Og måske får ordene jer til at tænke på jeres egne historier.

Tag familien under armen og kom ind i Krudtuglehulen – vi lover, det bliver både hyggeligt, sjovt og lidt magisk

Line up:
  • Gustaf Ljunggren – Guitar etc.
  • Emil de Waal- Trommer
  • Tea Bendix – Tegning
  • Claus Høxbroe - Tekst

Lignende koncerter i Copenhagen Jazz Festival