Efter Yong-Gwanglo Part One, som fik strålende anmeldelser ved udgivelsen i april 2024, fortsætter Yong-Gwanglo Part Two den kalejdoskopiske rejse gennem Ki!’s eksperimenterende univers, hvor genrer, tidsperioder og kulturer smelter sammen.
Albummet åbner med "Change My Mind" , hvor Camilla Florentz (ONBC og epo-555) er med som gæstevokalist. Selv loyale fans vil blive overraskede her: Ki! fremmaner en filmisk 80’er-pastiche, hvor 2010’ernes drømmepop og indie blandes med synthwave, der leder tankerne mod Drive-soundtracket.
Hvor Part One primært var instrumentalmusik, byder Part Two på flere vokalbårende numre:
● "Non Stop Action" kaster sig over 90’ernes East Coast hiphop med rap fra Al Agami, den eksilerede prins fra det tidligere Kongerige Lado, krydret med skæve instrumentvalg som en irsk dulcimer og et Motown-inspireret hornarrangement.
● "Bright Side" med australske Carl Coleman (Palace Winter) blander Motown-vibes med ind...
Efter Yong-Gwanglo Part One, som fik strålende anmeldelser ved udgivelsen i april 2024, fortsætter Yong-Gwanglo Part Two den kalejdoskopiske rejse gennem Ki!’s eksperimenterende univers, hvor genrer, tidsperioder og kulturer smelter sammen.
Albummet åbner med "Change My Mind" , hvor Camilla Florentz (ONBC og epo-555) er med som gæstevokalist. Selv loyale fans vil blive overraskede her: Ki! fremmaner en filmisk 80’er-pastiche, hvor 2010’ernes drømmepop og indie blandes med synthwave, der leder tankerne mod Drive-soundtracket.
Hvor Part One primært var instrumentalmusik, byder Part Two på flere vokalbårende numre:
● "Non Stop Action" kaster sig over 90’ernes East Coast hiphop med rap fra Al Agami, den eksilerede prins fra det tidligere Kongerige Lado, krydret med skæve instrumentvalg som en irsk dulcimer og et Motown-inspireret hornarrangement.
● "Bright Side" med australske Carl Coleman (Palace Winter) blander Motown-vibes med indie-folk i en ærlig refleksion over livets op- og nedture.
● På "Down by the River" synger anmelderroste Simone T ang og Ki! sammen i en 1920’er-folk-ballade, der skildrer landlivets hårde vilkår.
● Senere hylder "You Gotta Wait Your Turn" soulmusik med Steffen Westmark (The Blue Van og Ki/West) – en klar reference til Al Green og Curtis Mayfield.
Albummet trækker også på globale inspirationskilder:● "Kawkab el-Sharq" er en vild rejse inspireret af den egyptiske sangerinde Umm Kulthum, kendt som "Orientens Stjerne"
● "T ech’awetu" viser Ki!’s eksperimenter med det afrikanske strenginstrument ‘krar’, der tilfører en unik, perkussiv tekstur.
● Popkulturelle referencer får også plads: På "Knight Rider" giver Ki! nyt liv til det ikoniske 80’er-TV-tema med sin egen signaturlyd, mens "Manon" skaber en intens 60’er-heist-filmstemning á la David Holmes med hurtige trommer, wah-guitar og insisterende blæs.
Albummet lukkes med "Troi Rekall", hvor Ki! lader sin kærlighed til retrofuturistiske sci-fi-film skinne igennem med klare nik til Vangelis og Jean Michel Jarre, alt sammen kombineret med Ki!’s sydøstasiatiske rødder. Nummeret bogbinder de to Yong-Gwanglo-album som en tvilling til åbningsnummeret på Part One, “Off World”
Baggrund:
Ki! er producer og multiinstrumentalist, drevet af en dyb kærlighed til musik og en nysgerrighed på teknikker og lyde fra forskellige genrer og tidsperioder. Yong-Gwanglo betyder “smeltedigel” på koreansk og afspejler både Ki!’s musikalske stil og hans personlige historie. Født i Korea (Ki) og opvokset i Danmark (Christian Dall), forbinder hans navn, smag og musikalske viden flere verdener....
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.