Se udvalgte landsdækkende turnéer på Vinterjazz 2024


Vinterjazz 2024 kommer i sin 23. udgave rundt til 50 byer og 170 spillesteder og arrangører med sammenlagt 700 koncerter. Blandt dem finder man et væld af særlige festivalturnéer, internationale jazznavne og et stort katalog af danske og udenlandske kunstnere både i og uden for de traditionelle jazzrammer

Glæd dig til et overflødighedshorn af turnéer, nye værker, internationale gæstestjerner som Kurt Rosenwinkel, Arve Henriksen, Kinga Głyk, Alabaster dePlume og Maja Ratkje samt en lang række af de aktuelle Danish Music Awards-vindere fra december som fx Nana Rashid, Selvhenter, Marcela Lucatelli, Tigeroak, SVIN, Karmen Rõivassepp, Aarhus Jazz Orchestra, Camilla Dayyani og Musiksanseriet.

Netop det landsdækkende aspekt er afgørende for at skabe en sammenhæng og et rum for de nye værker, spændende særprojekter, nytænkende koncertrækker og længere turnéer, der bringer jazzen til et spillested i nærheden af dig. Her finder du det hurtige øjeblik over en række af den kommende, landsdækkende festivals talrige højdepunkter:

Udvalgte landsdækkende turnéer på Vinterjazz 2024

Stefan Pasborg Trio feat. Carsten Dahl & Fredrik Lundin:
Assens, Svaneke, Kolding, Ringkøbing, Aarhus, Odense, Svendborg, København
Girls in Airports:
Ringkøbing, København, Aarhus, Søborg, Aalborg
Nana Rashid:
Dragør, København, Åbyhøj, Aalborg
Gustaf Ljunggren & Skùli Sverrisson
København, Kirke Hyllinge, Taastrup, Aarhus, Aalborg
Steen Rasmussen Quinteto feat. Leo Minax:
Greve, København, Svendborg
Api Pipo feat. Kurt Rosenwinkel:
Kolding, Odense, København
Antonio Zambrini Trio
København, Vejle, Silkeborg, Aarhus
Snorre Kirk European Quartet:
Sorø, Skive, Aarhus, København, Svaneke
Sinne Eeg
Randers, Silkeborg, København, Esbjerg, Assens
Svaneborg Kardyb:
Frederiksværk, Horsens, Hvidovre, Søborg
Jeppe Gram Trio
Horsens, Thisted, København, Odense
Hvalfugl
Sjølund, Skagen, København, Lemvig
Bushbabies
Aarhus, Lyngby, Ebeltoft, København
Cecilie Strange
København, Frederiksberg, Aarhus, Odense
Lennart Ginman feat. Maggie Björklund & Steen Rock:
Hele turnéen er aflyst

Den 23. udgave af Vinterjazz finder sted fra 1.-25. februar hos flere end 150 spillesteder og arrangører i hele landet. Tak til Nordea-fonden og Statens Kunstfond.