Tabloid
Tabloid er en samling af fem af landets fremmeste musikere fra pop- og jazzscenen. Her skaber de musik, som minder os om ikke at dømme og begrænse os selv. Det er indtil videre blevet til to albums inspireret af 1980´ernes funk- og fusionsjazz med elementer fra alt fra country til J-pop. Bandet er nu på vej med deres tredje album, som udkommer i starten af 2025, hvorefter de tager på danmarksturné.
Tabloids fælles cv er et af de mest respektaftvingende for nogen dansk gruppe. Jadas musikalske højre hånd, Malthe Rostrup, den ene halvdel af Bremer/McCoy Jonathan Bremer, den nye jazzgenerations mest renommerede saxofonist Oilly Wallace, trommeslageren fra blandt andre Nik & Jay og Drew Sycamore Felix Ewert og guitarist, komponist og initiativtager Johannes Wamberg.
Jeg håber, at man i Tabloids musik kan mærke min personlige udvikling: At man ikke skal putte sig selv ned i en boks. Ikke dømme sig selv, ikke begrænse sig selv...
Tabloid
Tabloid er en samling af fem af landets fremmeste musikere fra pop- og jazzscenen. Her skaber de musik, som minder os om ikke at dømme og begrænse os selv. Det er indtil videre blevet til to albums inspireret af 1980´ernes funk- og fusionsjazz med elementer fra alt fra country til J-pop. Bandet er nu på vej med deres tredje album, som udkommer i starten af 2025, hvorefter de tager på danmarksturné.
Tabloids fælles cv er et af de mest respektaftvingende for nogen dansk gruppe. Jadas musikalske højre hånd, Malthe Rostrup, den ene halvdel af Bremer/McCoy Jonathan Bremer, den nye jazzgenerations mest renommerede saxofonist Oilly Wallace, trommeslageren fra blandt andre Nik & Jay og Drew Sycamore Felix Ewert og guitarist, komponist og initiativtager Johannes Wamberg.
Jeg håber, at man i Tabloids musik kan mærke min personlige udvikling: At man ikke skal putte sig selv ned i en boks. Ikke dømme sig selv, ikke begrænse sig selv. Man bliver sit eget fængsel, og så oplever man ikke nye ting, men kun de samme ting igen og igen. Hvis bare en smule af det kommer ud, er jeg glad, siger Johannes Wamberg.
Udviklingen har accelereret i arbejdet med deres 2. album Open Mind, fordi Tabloid gik fra at være Wambergs personlige vision til at være et egentlig band. Det selvbetitlede debutalbum fra 2021 havde guitaristen skabt i sit hovedet, inden han samlede orkestret, mens han op til andet album slap de kreative kræfter fri. I stedet for at tænke alt til ende skrev Wamberg ukomplicerede og umiddelbare melodier, som på to sommerhusture til Kyndeløse blev til igennem fællesskabet og formet til fulde numre.
I starten af 2025 barsler Tabloid nu med deres tredje fuldlængdealbum. Førstesinglen "Roses" udkom d. 15. november, og i kølvandet herpå annoncerer gruppen nu en regulær danmarksturné.
Vesselil
Den tredobbelte DMA-nominerede trio Vesselil spiller og synger nordisk traditionel og nykomponeret folkemusik, der blander råswingende folk og elemetner fra den klassiske kammermusik til en slags ”kammerfolk”. Med stort nærvær og levende, kreative arrangementer har de tre musikere skabt et unikt musikunivers, som har berørt og imponeret et bredt publikum.
I deres originale tilgang til folkevisegenren knyttes bånd mellem ældgamle traditioner og ny kompositionsmusik på en både kraftfuld og følsom måde. Trioen har især gjort sig bemærket ved at belyse kvinde-skæbner i deres nyfortolkninger af middelalderballader.
Vesselils stemmer og strygeinstrumenter giver nyt liv til Nordens gamle folkeviser og formidler tidløse tematikker med elegance og groove.
Fællesspisning inden koncerten:
Start aftenen i Husets Café med fællesspisning. Maden serveres ved langborde kl. 18.30. og koster 75 kr. I Husets caféer udvider vi konstant grænserne for hvordan vi kan inspirere og nytænke med kødfrie og plantebaserede lækkerier. Og vigtigst af alt ønsker vi altid at skabe de optimale rammer for fællesskabet omkring det gode måltid....
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.