Portræt: Søren Kjærgaard – Gobeliner og gangarter i en avantgardistisk optik


JAZZ SPECIAL: Søren Kjærgaard udvider fortsat sit virke på tværs af jazz, lydkunst og improvisationsmusik. Det er dybest set samme praksis, men der er forskellige tematiske indfaldsvinkler, mener pianisten, som er aktuel med et soloalbum og den fjerde udgivelse med sin efterhånden faste transatlantiske jazztrio med Andrew Cyrille og Ben Street – som altid med en ekstraordinær fornemmelse for tekstur, klang og brugen af stilhed.

Sidste år optrådte Søren Kjærgaard på den hyper-progressive kunst- og elektroniske musikfestival Click på Kulturværftet i Helsingør som det eneste egentlige jazznavn på invitation fra pladeselskabet Escho side om side med avantgarde-kunstnere som William Basinski, Mika Vainio og Demdike Stare. Midt mellem de højlydte navne gav Kjærgaard en solokoncert på et koncertflygel i en af det gamle værfts enorme haller, der fremstår rå og ubehandlede i jern og beton ved siden af Kulturværftets renoverede koncertsal. Anledningen var en dansk uropførelse af den canadiske minimalist Ann Southams værk SIMPLE LINES OF ENQUIRY, og dermed også første gang at Søren Kjærgaard offentligt fremførte et klassisk værk for et i øvrigt andægtigt festival-publikum.

Hvis Søren Kjærgaard bliver ved med noget, så er det at gøre noget nyt

I flere omgange har Søren Kjærgaard formået at udkomme med sine idéer inden for standard jazz, improvisationer for solopiano, bindegal hiphop-pastiche, avantgarde for præpareret klaver og nedløbsrør, grafisk notation, og et intensiverende fokus på moderne kompositionsmusik blandt andet i et nyt samarbejde med Simon Steen-Andersen med videoprojektioner, hjemmebyggede instrumenter og impro for fuld skrue.

Mange nok forbinde Kjærgaards spil og tilgang med innovatorer og personligheder som Duke Ellington, Thelonious Monk og så videre frem til frijazzens eksperimental-pianister som Paul Bley og Cecil Taylor, mens hans alsidige kompositoriske virke tager sit udgangspunkt i avantgarde-musikkens historie i det 20.  århundrede og omfatter en stærk Morton Feldman- og John Cage-interesse og præsentation af blandt andre førnævnte Ann Southam herhjemme.

Det er derfor påfaldende at Kjærgaards seneste filosofiske undersøgelser på flygelet er en konsolidering af hans mest jazzede og mest permanente trio – og her i foråret udkommer samtidig et soloalbum eksklusivt på vinyl med uprocesseret lyd, upræpareret piano og indspillet i et stort studie i New York på ”de sorte og hvide tangenter – og ikke andet”.

Cyrilliske cirkler

SYVMILESKRIDT (ILK, 2014) er Kjærgaards fjerde udgivelse med den 74-årige trommeslager Andrew Cyrille (mest kendt som Cecil Taylors Unit-trommeslager og for det utraditionelle duo-samarbejde med Milford Graves) og herhjemme velkendte Brooklyn-bassist Ben Street. Helt i tråd med de tidligere udgivelser arbejder trioen med stor fornemmelse for stilhed og rum, skæve tonespring og taktarter, cirkulære og repetitive tematikker, der også fremhæver instrumenternes klang og harmoniske spændvidde i smukke lyriske momenter. Det er også udgangspunktet på deres nyeste opus, men nu går det pludseligt langt hurtigere og er overraskende nok mere jazzet i klang og figurer.

—Efter tre plader havde jeg lyst til at prøve noget nyt og overvejede forskellige besætninger. Men jeg syntes også, der var et uudforsket potentiale med denne trio; noget med mere rytmisk aktivitet, forklarer Søren Kjærgaard.

—De første plader udgjorde en form for trilogi, der kredsede om de samme ting; stilhed, klang og rum. Jeg har hele tiden følt, at vi havde fat i noget, der ikke var blevet gjort før, i hvert fald ikke på den måde. Den nye plade har mere bevægelse og puls. Der er kommet mere gang i den, så at sige, apropos syvmileskridt. Blandt andet en straight ahead walking bas. Det er der ikke på samme måde på de tidligere plader, fortsætter han og påpeger også, at SYVMILESKRIDT har en mere traditionel og tør lyd.

—Men albummets titel er først og fremmest et symbol på bevægelse; på pedestre, det at gå, og at denne repetitive bevægelse rummer en potentiel intensivering, et afsæt til noget andet. Nogle gange når man går en tur, bliver man ikke kun transporteret fysisk, men også mentalt, og selvom det sker over tid og afstand, kan det nogle gange opleves som om, man pludselig er havnet et nyt sted, også i tanken. På den måde rummer titlen også både det gradvise, gående og det pludselige, springet. Hvis vi ser os omkring, sker mange ting i et sammenspil mellem disse to former for energier.

Pladen er (som de foregående tre) indspillet med teknikeren James Farber, men trioen flyttede fra det flotte Avatar Studios og et koncertflygel med dets brillans og renhed i lyden, hvor FEMKLANG (ILK, 2011) er optaget, tilbage til Sear Sound, hvor de første plader OPTICS (ILK, 2008) og OPEN OPUS (ILK, 2010) er indspillet. Det er et legendarisk men også mindre lydstudie i hjertet af Manhattan, der både har huset jazzkoryfæer som Joe Henderson og store rocknavne som Lou Reed og Sonic Youth.

Søren Kjærgaard havde på forhånd lejet et Fazioli-flygel, men to dage inden indspilningerne blev flygelet solgt. Omstændighederne var således, at fragtelevatoren i Sear Sound lige præcis ikke kunne rumme et fuldstørrelses Steinway-koncertflygel, men godt kunne klare det lidt mindre Fazioli-flygel, så Søren Kjærgaard måtte på jagt efter et mindre klaver i sidste øjeblik.

—Vi fandt et gammelt Steinway C-flygel (størrelsen lige under koncertflygelet), der var helt nyrenoveret, og derfor slet ikke var spillet til. Jeg syntes, det havde nogle klanglige potentialer, da jeg prøvede det i klaverbutikkens store sal, men det lød bare ikke rigtigt, da det først kom op i det tørre studie. Så vi måtte tilkalde vores klaverstemmer til at ankomme dagen før og igen meget tidligt om morgenen før vores session. Han var en rigtig newyorker-type, med enorme hænder og tykt Bronx-accent. En mobster-agtig type, som har kultstatus derovre i studierne og koncertsalene. Jeg har aldrig set nogen behandle et flygel på den måde. Han smadrede løs på tangenterne. Bankede, prikkede og skruede på det i to gange tre timer, men så lykkedes det ham også at slå noget sjæl ind i det. ”I’ve got to make an instrument out of this”, sagde han.

Albummet er indspillet og mikset over fire dage. De fleste numre er first takes, og et par af de øvrige takes, samt nogle frie improvisationer findes på den digitale C-side, der udkommer med vinylen og rummer 30 minutters bonus-materiale. Søren Kjærgaard gik efter en kontant lyd, og Sear Sound tilfører noget til den fornemmelse, fordi musikerne står i det samme rum.

—Det er svært at finde musikere, der er lige så hårde som de her drenge, når det kommer til at spille i time. Særligt Andrew. Det swinger som gangster-hiphop og urskov på samme tid. På beatet og stadig organisk og fritvoksende. Jeg følte ikke, vi kunne have lavet den her plade før, men nu var vi nået til et punkt, hvor vi var klar til at gøre det. Det var noget, vi havde arbejdet os frem til. Vi havde fået løbet hjulene i sving. Et grundtema til pladen var noget omkring gangarter og forskellige måder at bevæge sig på, blandt andet med tanke på fotografen Eadweard Muybridge [pionér inden for de første stop motion- og filmoptagelser], og først var det også meningen, at det skulle være en del af titlen, SYVMILESKRIDT & ANDRE GANGARTER, men det kom til at konnotere for meget Monty Python, så vi endte på SYVMILESKRIDT.

[For at læse resten af artiklen må du abonnere på Jazz Special som trykt magasin eller Online. www.jazzspecial.dk]

 

Søren Kjærgaard på Copenhagen Jazz Festival 2014:

Fredag den 4. juli, 19:30: Jeppe Gram Kvartet → Prøvehallen

Fredag den 4. juli, 21:00: Roots Run Deep – A Tribute to Yusef Lateef → Jazzhouse

Lørdag den 5. juli, 16:00: Kjærgaard/Rasmussen/Osgood → Tranquebar

Søndag den 6. juli, 21:30: Kjærgaard 4tet → ILK, 5e

Tirsdag den 8. juli, 17:00: Søren Kjærgaard/Mads Egetoft/Anders Vestergaard → Mellemrummet

Tirsdag den 8. juli, 23:00: Søren Kjærgaard & Simon Steen Andersen → Skuespilhusets Foyer

Onsdag den 9. juli, 19:00: Emil de Waal Trio feat. Nulle (DK/SE) → Karens Minde Kulturhus

Torsdag den 10. juli, 21:30: Kjærgaard/Egetoft/Vestergaard → ILK, 5e

Fredag den 11. juli, 16:00: Emil de Waal Trio feat. Elith “Nulle” Nykjær (DK/SE) →  Østerfælled Torv

Lørdag den 12. juli, 16:00: Jeppe Gram Kvartet feat. Lundin, Kjærgaard & Davidsen → Vandkunsten

Lørdag den 12. juli, 20:30: Søren Kjærgaard/Jonas Westergaard/Kresten Osgood → Koncertkirken