Det trykte program for Copenhagen Jazz Festival 2016 udkommer fredag 3. juni


Varm op til sommerens festival med livemusik og kolde øl i Pumpehusets Byhave fredag den 3. juni, når Copenhagen Jazz Festival 2016 offentliggør det samlede line-up, kunstplakaten og det trykte program – mød de 120 venues og få et eksemplar af det officielle program med under armen. (Foto: Peter Troest / Pumpehusets Byhave)

Program- og plakatrelease for Copenhagen Jazz Festival 2016
Fredag den 3. juni, kl. 15.00-18.00
Pumpehusets Byhave – Fri entré
Tilmeld på Facebook: https://www.facebook.com/events/556208334587356/

Line-up tba.

Fra den 3. juni distribueres det trykte program til alle spillesteder, biblioteker samt udvalgte caféer og kulturinstitutioner i København og omegn. Det er også muligt at få programmet tilsendt med posten mod portoudgifter via festivalens webshop.

Copenhagen Jazz Festival har eksisteret siden 1979 og er én af Europas største jazzfestivaler. Festivalen rummer mere end 1300 koncerter, som finder sted på 120 spillesteder i København og på Frederiksberg. Den 38. udgave af Copenhagen Jazz Festival finder sted den 1.-10. juli 2016.